Der er op til flere metoder at bekæmpe hårtab på, og en af dem indebærer brugen af stoffet minoxidil.
Dette stof kendes også som Regaine®, hvilket blot er et brand som producerer et brugervenligt minoxidil til danskerne og deres kamp mod hårtab (alopeci).
Men hvad er minoxidil? virker de populære regaine produkter? Hvordan bruges minoxidil? Er der bivirkninger? Det gennemgår vi i dette indlæg om Regaine/Minoxidil.
Hvis du gerne vil vide hvad eksperterne siger om emnet, kan du læse det her.
Hvad er minoxidil
Stoffet bruges primært som et medikament mod hårtab, og har været brugt til dette formål siden år 1988.
Før det, forsøgte man at bruge minoxidil til at reducere blodtrykket hos patienter med forhøjet blodtryk. I disse forsøg fandt man helt tilfældigt ud af at forsøgspersonerne oplevede øget hårvækst.
Stoffet vidste sig i testperioden at være mere nyttigt mod hårtab, end mod forhøjet blodtryk.
Hvordan virker minoxidil
Minoxidil virker ved at udvide blodkarrene, hvilket hjælper med at bremse det igangværende hårtab. I lægeverdenen kalder man minoxidil for et vasodilatorer stof. Udover at bremse den dalende hårvækst, viser det sig i mange tilfælde at stimulere ny hårvækst.
Det tager typisk et sted mellem 3-6 måneder, inden man kan se effekten af de daglige behandlinger.
Minoxidil fås i produktserien Regaine®, som primært sælges online, det kan eksempelvis bestilles hos mecindo.dk/regaine-3x60ml. Det betyder også, at der ikke er tale om en receptpligtig kur mod hårtab, som fx propecia.
Regaine er det bedst kendte brand mod hårtab her i Danmark. Læs mere om køb af Regaine længere nede på siden.
*Foligain® har også en produktserie, som indeholder Trioxidil, hvilket på ingen måde kan sammenlignes med stoffet minoxidil. Pas ligeledes på med produkter fra Amazon.com, udenlandske produkter lever ikke nødvendigvis op til danske standarder.
Virker minoxidil mod hårtab?
Man kan vide nok så meget om selve stoffet, men det mest interessante er vel om det egentlig virker.
Produkterne som indeholder minoxidil er ikke gratis, og det kræver at man bruger det dagligt i en lang periode, det er derfor rart at vide hvad man kan forvente.
Virker minoxidil mod hårtab? Svaret er ja. Det er blevet klinisk bevidst, at stoffet stimulerer ny hårvækst og bremser hårtabet hos både mænd og kvinder.
At man i mere end 20 år har brugt minoxidil og stadig gør det, bør også tages i betragtning.
I 2004 blev der lavet et testforsøg med 381 kvinder, som alle led hårtab. 153 af kvinderne fik en 5% minoxidil opløsning, 154 fik en 2% minoxidil opløsning og 74 fik placebo.
Resultaterne viste at kvinderne på både 5% og 2% opløsningen, fik en ny og overlegen hårvækst i forhold til placebo gruppen. Her kan du læse den engelske rapport om testforsøget.
Siden da er der lavet mange flere forsøg og test, som viser samme fornuftige resultater hos både mænd og kvinder.
Er man flittig læser på diverse hårtab forummer, får man hurtigt den opfattelse, at der ikke er tale om et opreklameret produkt, som er lavet for at tage dine penge, men et seriøst produkt mod hårtab.
Det er dog vigtigt at forstå, at der ingen garanti er for at minoxidil virker for alle, men der findes efterhånden mange oprigtige succeshistorier med stoffet.
Jo tidligere man starter brugen af Regaines Minoxidil-produkter, jo bedre. Succesraten og den oplevede hårvækst har vist sig at være højere, når hårtabet behandles i et tidlig stadie.
Hvordan anvendes minoxidil
Som sagt findes stoffet i produkterne fra Regaine, og de har sørget for de rigtige doseringer.
Regaine produkterne kan fås i en 2% opløsning eller en 5% opløsning. I følge de rapporter og test, som er lavet, skulle 5% opløsningen være den mest effektive. Man er dog endnu ikke helt sikker på hvorvidt chancerne for bivirkninger øges på samme tid.
Det mest normale er skrivende stund at bruge Regaine Forte Kutanopløsning 5%, da 2% udgaven hos mange forhandler er udgået grundet lavt salg.
Sådan anvendes Regaine Forte:
- Gør området du vil behandle så tydligt som muligt, så du sikrer produktet virker på hovedbunden og ikke går til spilde i håret.
- Påføres direkte og skal ikke fordeles i håndfladen først. Få så meget på det udsatte område som muligt, hvor det kan tjene sit formål.
- Massér Regaine ind i hovedbunden.
- Lad Regaine sidde, så det kan gøre sit arbejde. Vask hænderne grundigt efter brug.
Dette gør man 2 gange dagligt, 1 gang om morgenen og 1 gang om aftenen. Aldrig brug det mere end 2 gange dagligt, da det ikke øger effekten, men blot øger risikoen for bivirkninger.
Det er en forholdsvis nem rutine at implementere i sin hverdag, men det kræver tålmodighed.
Minoxidil bivirkninger
Trods de mange gode erfaringer, som rigtig mange har med minoxidil, er der stadig små chancer for at opleve bivirkninger ved længere tids brug.
De almindelig bivirkninger (1-10%):
- Hovedpine.
- Hudirritation, eksem og tør hud.
Ikke almindelige bivirkninger (0,1 – 1%)
- Svimmelhed.
- Dyspnø (åndenød).
Oplever man nogle af disse bivirkninger bør man stoppe brugen af minoxidil og søge lægehjælp.
Minoxidil til kvinder
Der hersker en del tvivl om hvorvidt kvinder bør benytte sig af produkterne fra Regaine. Stoffet virker også for kvinder, og er ikke mindre gavnligt for kvinder end for mænd.
Der mangler dog dokumentation for effekten hos gravide, og man anbefaler derfor ikke at bruge minoxidil-produkter under graviditet.
Kvinder kan ligeså vel som mænd lide af arveligt hårtab. Over 50% af den mandelige befolkning, vil på sigt opleve hårtab, hvorimod kvinder ligger på omkring 20%.
Det er måske også derfor at Regaines produkter ikke markedsføres ligeså intenst imod kvinder, hvilket formentlig er grunden til myten om, at det ikke fungerer hos kvinder og deres hårtab.
Minoxidil og skægvækst
I og med at det bliver mere og mere populært at gro sig et skæg, hvad enten det er et fuldskæg eller blot skægstubbe, så stiger ærgrelsen hos dem som ikke kan gro et skæg.
Derfor søger mange efter et produkt eller kosttilskud, som kan øge skægvæksten. Selvom der kommer flere og flere “mirakel” produkter, som eftersigende skulle øge skægvæksten, så er minoxidil / regaine faktisk et af meget få medikamenter, som har kliniske forsøg der kan dokumentere en reel virkning.
Anvendelsesmetode, bivirkninger og succesrate er den samme, uanset om minoxidil bruges i skægget eller i hårbunden.
Køb af Regaine og prisen
Regaine kan købes hos mange apoteker, men typisk til en lidt højere pris end når man køber Regaine produkterne på internettet. Der er få webshops, som forhandler Regaines produkter. Priserne for 1 måneds forbrug(60 ml.), ligger typisk mellem 330 – 500 kr.
Det kan dog også bestilles i en større mængde svarende til 3 måneders forbrug(3×60 ml.), og man sparer ca. 15% ved at købe 3 måneders pakken. Man må forvente at skulle undvære ca. 280 kr. i måneden.
Vi har lavet en liste over de danske forhandlere og deres priser på 3 måneders forbrug af Regaine.
Pris: for 3×60 ml: 899,95 kr.
✅ Dag til dag levering
Pris: for 3×60 ml: 675,00 kr.
På de forskellige webshops er produkterne ens, selvom priserne varierer. Vi anbefaler derfor at man bestiller hos Mecindo, da de er de billigste på markedet og på samme tid er en stor og anerkendt webbutik.
Sammenlignet med Propecia-medicin og hårtransplantationer, er regaines minoxidil-behandlinger et forholdsvis billigt alternativ.
Regaine anmeldelser og erfaringer
Det er altid en god ide at tjekke op på produktanmeldelser, som er skrevet af helt almindelige forbrugere. Man bør ikke altid stole blindt på produktbeskrivelser og producentens egne udtalelser om deres produkter.
Et godt sted at starte er hos webshops, som tillader deres kunder at lave produktanmeldelser. Det tillader man hos Mecindo.dk, her kan kunderne give produkterne stjerner og skrive en anmeldelse.
Generelt ser det ud til at de danske forbrugere har en positiv oplevelse med Regaine, men der er også tilfælde, hvor det ikke har den ønskede effekt.
Et andet godt sted at finde information, er på hårtabs forummer, diskussionerne og indlæggene foregår dog oftest på engelsk. Er man interesseret i at læse dybdegående indlæg om almindelige menneskers oplevelser med minoxidil og andre medikamenter mod hårtab, er Hairlosstalk.com et rigtig godt og velbesøgt forum.