I forbindelse med begrebet brystoperation vil de fleste nok umiddelbart tænke på en brystforstørrende operation. Men rigtig mange mennesker – både kvinder og mænd – er dagligt generet af meget store og tunge bryster. Det er der mange både fysiske og psykiske gener forbundet med, og derfor ønsker mange at få reduceret brysternes størrelse.
I modsætning til brystforstørrende og korrigerende operationer, som oftest foretages af rent kosmetiske årsager, så udføres brystreducerende operationer først og fremmest af helbredsmæssige grunde. Derfor gives der ifølge sundhed.dk også i nogle tilfælde tilskud via Sygesikringen til sådan en operation.
Brystreducerende operationer kan ifølge privatklinikken Cerix give en mere harmonisk og lettere krop, færre smerter og en betydelig større tilfredshed og generel livskvalitet.
Nogle patienter kan nøjes med at få foretaget en fedtsugning af brysterne og dermed blive problemet kvit. De fleste tilbydes en kirurgisk operation, fordi det er den mest tilfredsstillende løsning for hovedparten af patienterne.
I denne artikel vil du blive informeret om, hvilke muligheder der findes for en brystreducerende operation og om fordele, ulemper og eventuelle komplikationer ved sådan en operation.
- Førende inden for brystforstørrelse
- Anvender de nyeste metoder
- Mere end 25 års erfaring
CeriX
- Anmelderrost specialklinik
- Landsdækkende konsultationer
- Certificeret restylane klinik
Hvilke gener kan en brystreduktion afhjælpe?
Har du meget store og tunge bryster, så vil de være en vægtbelastning for din krop. Denne tunge vægt på forsiden af din torso vil medføre betydelige smerter i ryg, nakke og skuldre. Det giver dig en uhensigtsmæssige kropsholdning, som også vil medføre skævheder og spændinger. Det kan medføre forskellige skavanker, for eksempel spændingshovedpine og generel træthed.
Det kan også være svært at udføre fysiske aktiviteter, når dit brystparti er meget tungt og har en vis volumen. Tyngden vil også give dig et stort træk på BH-stropperne, som er usundt og skæmmende for dine skuldre.
Desuden kan de store bryster være psykisk generende. Du kan være utilfreds med din krop, du kan opleve, at du bliver sat i bås som person og det kan være svært at finde tøj, der passer.
Når du har store og tunge bryster, så vil de hvile på det øverste af din mave. Når hud mod hud ikke får luft, kan du risikere, at der opstår en ubehagelig svampetilstand, som kan være svær at få bugt med.
Er du mand, og har du fået uforholdsvis store bryster, så er der også både nogle fysiske og psykiske gener forbundet med det. Som mand kan det være meget generende at have udviklet bryster.
Der er tale om betydelige gener, som du kan have som følge af for veludviklede bryster. Med en brystreducerende operation kan disse gener ifølge Sundhed.dk afhjælpes.
Hvem er egnet til en brystreduktion?
Ifølge sundhed.dk så skal du juridisk set være fyldt 18 for at få en brystoperation. Hvis du har udtalte helbredsmæssige gener søm følge af dine store bryster, og hvert af dine bryster har en vægt på min. 400 gram, så kan du blive indstillet til en offentlig operation. Du skal desuden være normalvægtig for at kunne få sådan en operation.
Generelt kan man sige, at du kan få en brystreducerende operation, hvis du føler dig generet af at have store bryster. Især hvis du oplever nogle store fysiske gener som for eksempel rygsmerter pga. tunge bryster eller smerter i nakke, skuldre og hoved på grund af deres tyngende vægt, er det absolut acceptabelt at få en operation. I langt de fleste tilfælde foregår sådan en operation på en privat klinik.
Har du store psykiske gener over dine store bryster, så kan din livskvalitet også øges, hvis du får reduceret deres størrelse.
Hos både Cerix og Roskilde Privathospital vurderes og vejledes den enkelte patient nøje, inden der eventuelt foretages en operation. Her findes ikke nogle konkrete krav, men beslutningen om en eventuel operation foretages altid i samråd med patienten.
Det gælder i det hele taget om at finde den løsning, som er bedst for patienten.
Kundernes favorit speciallægeklinik 2019
Cerix som er Danmarks største kæde af kosmetiske speciallægeklinikker
Hvem kan foretage en brystreduktion?
Du kan få foretaget en brystreduktion både i offentligt og privat regi. Begge steder vil operationen naturligvis blive foretaget af dygtige og erfarne læger.
En operation på et offentligt hospital eller klinik kræver, at du konsulterer din praktiserende læge i første omgang. Herefter vil du blive undersøgt af eksperter, der vil vurdere, om du er egnet til en brystreducerende operation, og den videre proces vil blive sat i gang.
På en privat klinik kan du henvende dig direkte. Det kræver ikke nogen henvisning. Du kan kontakte klinikken via mail, telefon eller personlig henvendelse og stille nogle spørgsmål eller lave en aftale.
Hvordan foregår en brystreduktion?
Før den endelige operation finder der altid en grundig undersøgelse sted. Den skal afklare, hvordan selve forløbet kommer til at være, og den skal gøre dig tryg med situationen og det efterfølgende forløb.
Du er under fuld narkose, mens operationen foregår, og hele operationen tager omkring to til fire timer. Det afhænger blandt andet af, hvilken type operation det drejer sig om og om nogle individuelle forhold. Det er en temmelig omfattende operation, og efter operationen skal du forvente at skulle være hjemme fra arbejde i to uger.
Roskilde Privathospital.dk forklarer, at de benytter sig af følgende to forskellige metoder:
- En metode, hvor der bliver nogle linjer rundt i kanten af brystvorten, i den underste midte af brystet fra brystvorten og ned til brystkassen og under brystet. Den omtales som anker-metoden.
- En metode, hvor der kun bliver en linje rundt i kanten af brystvorten. Her bliver brystet også løftet samtidig. Den omtales som lollipop-metoden.
Metode a. er den mest anvendte operationsmetode. Det er samtidig den metode, der giver flest ar. Metode b. giver kun et ikke så synligt ar omkring selve brystvorten. Det er dog ikke alle patienter, der er egnede til denne metode.
Selve operationen
Under selve operationen fjernes det overskydende brystvæv, fedt og hud fra brysterne. Klinikken Cerix forklarer, at kirurgen både opererer noget overskydende væk og former brysterne efterfølgende, så de kommer til at se flotte og naturlige ud. Dermed kan dine bryster komme til at se noget anderledes ud end tidligere – og blive betydeligt lettere, hvilket nok er der primære formål.
Efter operationen får du en grundig information om forløbet og om, hvordan du skal forholde dig i den efterfølgende periode. Nogle klinikker tilbyder en overnatning. Det gør de for eksempel på Roskilde Privathospital.
Tiden efter operationen
Da der er tale om en ret indgribende operation, så vil du bagefter have en periode, hvor din krop skal vænne sig til den nye tilstand og komme sig oven på operationen. Du kan først siges at være helt rekreeret efter et halvt års tid, forklarer Roskilde Privathospital.
De tidlige virkninger af indgrebet vil vise sig i form af blandt andet:
- Smerter og hævelser i og omkring brysterne
- Misfarvning på de opererede områder
Brysterne kan være ømme og hævede i omtrent to måneder efter operationen, og misfarvningen vil som oftest fortage sig med tiden.
Du skal have fjernet trådene efter operationen. Det sker efter en uge og efter tre uger. Dine ar skal beskyttes imod direkte sollys i seks måneder. Sundhed.dk anbefaler, at du beskytter arrene ved at bruge tape på dem i mindst tre måneder efter operationen, så bliver arrene pænest. Du kan også med fordel bruge en speciel BH eller en sports-BH i de første seks uger.
Du bør også undgå at dyrke sport og løfte på tunge ting i op til seks uger efter indgrebet. Dermed sørger du for, at brysterne får ro efter den omfattende operation.
Fordele og ulemper ved en brystreduktion
Når du får foretaget en brystreduktion, så er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved det. Du kan eventuelt afveje fordelene og ulemperne i forhold til hinanden, inden du træffer din endelige beslutning. Der er jo tale om en større operation, så der må nødvendigvis være nogle overvejelser og spekulationer, der skal gøres. Her er, hvad Roskilde Privathospital og sundhed.dk’s eksperter mener, der kan være af fordele og ulemper.
Fordele ved en brystreduktion:
- Dine bryster bliver lettere og mindre
- Du slipper for en lang række gener, der er forårsaget af de tidligere store tunge bryster
- Det er en permanent løsning
- Du vil nemmere kunne foretage dig noget fysisk
- Du kan få en øget tilfredshed med din krop
Ulemper ved en brystreduktion:
- Du undgår ikke at få nogen tydelige ar på brysterne
- Der er risiko for, at du kan få nedsat eller ingen følelse i og omkring brystvorten
- Du kan risikere at miste evnen til at amme
Roskilde Privathospital er førende inden for brystforstørrelse, brystløft, fedtsugning og rynkebehandling. Deres værdigrundlag er kvalitet, etik, engagement og omhu.
Kan der opstå komplikationer ved en brystreduktion?
Ved alle operationer og bedøvelser kan der opstå nogle komplikationer. Det kan der naturligvis også, når det drejer sig om en brystreduktion. Det er et kirurgisk indgreb, og det er ret omfattende, derfor kan der risikeres, at der opstår diverse komplikationer.
Sundhed.dk nævner disse mulige komplikationer:
- Dine bryster kan blive asymmetriske
- Den nedsatte følelse i og omkring brystvorterne kan være permanent (det sker for15-20 % af dem, der har fået en brystreducerende operation)
- Du kan miste evnen til at amme
- Der kan opstå stor blødning i det opererede væv
- Der kan opstå infektion i operationssårene
- Der kan opstå nekrose (vævsdød). Hel eller delvis vævdød opstår hos omkring 1 % af dem, der er blevet opereret
Komplikationer er sjældne, men de kan opstå.
Hvad koster en brystreduktion?
Prisen for en brystreducerende operation varierer. Der kan være variabler som for eksempel operations-metode, om du vælger nogle ekstra tilkøb, om du er berettiget til et offentligt tilskud og om, hvilke individuelle forhold der gør sig gældende for den enkelte patient.
Får du foretaget en brystreducerende operation på Roskilde Hospital, så svinger priserne imellem 14.000 og 39.000 kr.
Hos Cerix kommer det til at koste imellem 26.000 og 41.000 kroner. Heraf fremgår det tydeligt, at brystreduktion priser kan variere en del. Prisforskellene skyldes først og fremmest individuelle forhold som nævnt ovenfor.
Om operationen opleves som værende pengene værd, beror på en helt individuel vurdering.
Sæt dig grundigt ind i hele processen omkring en brystreduktion, se gerne på billeder af brystreduktioner før og efter og forestil dig, hvordan sådan en operation kan ændre dit liv.
Brystreduktion for mænd
Mange mænd med øget brystvækst føler et vist ubehag ved det. Det opleves som noget feminint, og nogle mænd føler også en vis skam i forhold til dem. Efter en brystreduktion vil de igen kunne føle sig maskuline, og de vil være fri for at forsøge at skjule brysterne og ikke bryde sig om at vise sig i bar overkrop eller en stramtsiddende T-shirt.
Ifølge sundhed.dk kan tilstanden opstå i forbindelse med sådan noget som: hormonforstyrrelser, sygdom, medicin, overskydende hus i forbindelse med et stort vægttab eller overvægt. Brystreducerende operationer for mænd er forholdsvis hyppige.
Ifølge cerix.dk kan der som nævnt være flere årsager til, at mænd udvikler bryster, som også benævnes gynækomasti. Det kan skyldes at mandens brystkirtelanlæg udvikler sig. Det sker for omtrent 50 % drenge i puberteten. Det forsvinder dog oftest igen efter puberteten. Hos mindre en 1 % opstår det hos voksne mænd. Det kan føre både til kosmetiske gener og til en vis ømhed i brysterne.
Cerix har specialiseret sig i brystreduktion for mænd, og rigtig mange af deres mandlige patienter udtrykker stor tilfredshed med resultatet af behandlingen.
Cerix.dk nævner dog også, at tilstanden kan opstå igen, hvis den var forårsaget af en hormonel ubalance, eller hvis det skyldes overvægt.
Konklusion/afslutning
Efter denne gennemgang af diverse former for brystreducerende operationer står det ret klart, at der kan være mange gener forbundet med at have store og tunge bryster. Disse gener kan være både fysiske og psykiske. De fysiske kan for eksempel være mere eller mindre kroniske overbelastningssmerter og uhensigtsmæssige spændinger. Du er også meget hæmmet i forhold til fysiske udfoldelser, når du har en stor og tung barm.
I forhold til de psykiske gener, så kan både mænd og kvinder føle sig meget hæmmede af at have meget store bryster i forhold til, hvad der er gennemsnitligt for deres køn.
En brystreduktion af store tunge bryster – eller for mænds vedkommende, så bare i det hele taget bryster – kan ifølge samtlige kilder føre til en øjeblikkelig afhjælpning af de fysiske gener og på sigt også de psykiske.
At reducere brysters størrelse er en ret omfattende og indgribende operation. Det foregår under fuld narkose, og operationen varer imellem 2 og 4 timer. Du skal være sygemeldt i to uger efter operationen, og du er ikke helt ovre den før efter cirka 6 måneder.
Efterfølgende vil du altid have nogle synlige ar. Hvor mange ar du får, afhænger af, hvilken type operation du har fået. De kan dog ikke helt undgås, da det er e kirurgisk operation. Til gengæld opnår du – i hvert fald som kvinde – at det er en permanent løsning.
Hvis du bliver godkendt til det, så kan du få et tilskud til en brystreducerende operation fra det offentlige. Det kræver dog, at du opfylder visse kriterier. Der er blandt andet et krav om, at det enkelte bryst vejer 400 gram eller derover.
Kan du ikke godkendes til et offentligt tilskud via Sygesikringen, så kommer du til selv at betale for hele pakken. Det gælder lige fra den første egentlige konsultation og til den sidste afsluttende kontrol. Det er noget af en udskrivning at få foretaget sådan en operation.
Det kan koste imellem 14.000 og 41.000 kroner. Den endelige pris afhænger af forskellige faktorer, men du skal regne med, at prisen ligger nogenlunde inden for det interval.
Til gengæld vil du opnå en større tilfredshed med din krop og slippe af med de fysiske gener, som er forbundet med at have meget store bryster.
Beskrivelse af kilder
Vi ønsker at give dig en objektiv og saglig vurdering af både produkter og behandlinger i denne artikel. Derfor tager vi afsæt i flere ekspertkilder, som arbejder fagspecifikt. På den måde kan du føle dig tryg ved den information, du får. Vi har benyttet os af følgende kilder:
Sundhed.dk
Sundhed.dk, som er et afsnit af den offentlige sundhedsportal Patienthåndbogen.dk.
Artiklen om brystreduktion er skrevet af speciallæge Martin Heje.
Artiklen er senest opdateret den: 13 august 2019
Cerix.dk
Cerix.dk, er en hjemmeside for privatklinikken Cerix. Deres dygtige personale består udelukkende af læger og sygeplejersker, og de har mere end 10 års erfaring med at foretage brystreduktioner.
Roskilde Privathospital.dk
Roskilde Privathospital.dk, er en hjemmeside for Roskilde Privathospital. Klinikken er drevet af speciallæge Anna Jørgensen. Klinikken har flere end 25 års erfaring i at foretage brystreduktioner. De har fået 5 ud af 5 stjerner.
Er du ked af dine bryster, fordi du synes, de er for store, så er det altid en god idé at tale med en ekspert om det. Hvis du mener, at brysternes størrelse belaster dig fysisk og måske også psykisk, så kan du henvende dig til din alment praktiserende læge, eller du kan henvende dig på en anerkendt privatklinik med ekspertise inden for det felt.
Begge steder vil du blive taget støttende og professionelt imod. Efter en samtale med en dygtig fagperson vil du have et bedre afsæt for at kunne beslutte, om en brystreduktion kunne være en løsning for dig. Det er en stor beslutning at skulle træffe, for dels er det en omfattende operation, og dels kan det være svært at spå om effekten. Det kan være svært at forestille dig, hvordan dit udseende og dit helbred bliver efter en eventuel operation. De fleste bliver meget glade for det.
Læs også vores artikel om: Utilfreds med dine bryster? Få din brystoperation på afbetaling
Se vores artikel om: Viden om brystimplantater
Læs også vores artikel om: Brystoperationer – Alt du skal vide om brystreduktion og brystforstørrelse