Overvejer du at få brystimplantater eller har du det allerede? Så kan det anbefales at læse med her. Denne artikel afdækker alt, hvad du skal vide og overveje, inden og efter du har fået foretaget en brystforstørrende operation.
Mange kvinder er utilfredse med deres krop. Det kan være svært at få sin krop til at harmonere med det uopnåelige idealbilledet af den kvindelige krop, som mange har i dag. For kvinder er deres bryster et symbol på deres kvindelighed. Vi lever i et stadig mere kropsorienterede samfund, hvor vi konstant påvirkes af billeder af den perfekte krop. De sociale medier gør det ikke nemmere.
Nutidens plastikkirurgi gør det muligt at ændre kroppen og er nu tilgængeligt for de fleste. Antallet af plastikoperationer er konstant voksende og særligt brystforstørrende operationer er ifølge Ritzau rekordhøje. Fra 2017 til 2018 var antallet af brystforstørrende operationer steget med over 10%. Det bliver derfor mere almindeligt og acceptabelt at benytte indgreb til at ændre på kroppen.
Denne artikel vil guide dig igennem hvilke implantater, der er de rigtige for dig, samt fordele og ulemper. Det kan også være, at du allerede har implantater, som skal udskiftes eller fjernes, hvilket du også kan læse mere om her.
Inden en operation med brystimplantater, vil du altid blive guidet trygt og godt igennem af din plastikkirurg. Det er dog altid en god ide at søge viden hjemmefra, så du er forberedt på, hvad der venter og kan opnå det ønskede resultat.
Hvad er et brystimplantat?
Et brystimplantat bruges til at lave større bryster ved, at dette indføres i brystet under en operation. Det kaldes en kosmetisk operation, men kan også bruges som rekonstruktion af et bryst efter brystkræft, hvor brystet er blevet fjernet. For at måtte udføre denne form for operation i Danmark, skal kirurgen være specialiseret indenfor plastikkirurgi – som hos CeriX.
Implantaterne er typisk fremstillet med en ydre skal af silikone og fyldt med enten silikone, saltvand eller en blanding af begge. Overfladen kan være enten glat eller teksturerede i overfladen. Indholdet er enten væske, skum eller gele og medfører en variation i fasthed og form afhængigt af, hvilken type man vælger. Man kalder ofte de forskellige typer skærefaste, anatomiske eller dråbeformede. Hvis man ønsker mere naturligt formede bryster, vil man typisk gå efter de dråbeformede i gele, som på mange måder minder om det kvindelige bryst.
De fleste implantater fås i størrelser fra 100 ml til 1050 ml. Herudover kan de fås i forskellige profiler, som har indflydelse på, hvor meget implantatet strutter. Til en forundersøgelse vil plastikkirurgen hjælpe dig med at beslutte hvilken type, størrelse og profil, der passer bedst til din krop og dine ønsker.
Typer af brystimplantater
Der er mange typer af implantater, men i denne artikel vil der kun blive gennemgået implantater af høj kvalitet og som er CE- og FDA-godkendt. CE-godkendte implantater betyder, at de opfylder en række mindstekrav til produktionen, mens FDA-godkendelsen sikrer, at det er et kvalitetsprodukt. FDA er et amerikansk system, som godkender medicin og medicinsk udstyr. Der er strenge krav, der skal opfyldes for at kunne blive godkendt i FDA. Med nedenstående gennemgang bliver du lidt klogere på, hvad der er værd at være opmærksom på, når du skal vælge det rette implantat.
- Førende inden for brystforstørrelse
- Anvender de nyeste metoder
- Mere end 25 års erfaring
CeriX
- Anmelderrost specialklinik
- Landsdækkende konsultationer
- Certificeret restylane klinik
Mentor
Mentor er CE- og FDA-godkendt og bruges af både CeriX og Roskilde Privathospital. Der tilbydes livstidsgaranti og ved lækage, erstattes det ødelagte implantat med et nyt. Ydermere yder Mentor tilskud til operationen, hvis lækagen sker indenfor 10 år. Denne service sikrer dig en sikker og holdbar operation.
85% af implantatet er silikone, hvilket kan skabe en tendens til folddannelse under huden. Herudover er der 5% risiko for kapseldannelse.
Mentor implantater er en del af den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson, som har eksisteret i mere end 100 år. De introducerede deres første implantater i 2001 og bruges nu i over 100 lande.
Motiva
Motiva brystimplantat er også CE-godkendt og er nu i gang med at blive godkendt af FDA. CeriX benytter også disse implantater, da mange af deres patienter rapporterer om et mere naturligt look og ægte konsistens.
Som Mentor tilbyder Motiva også livstidsgaranti ved lækage og erstatter ligeledes med et nyt, hvis dette er tilfældet. Ydermere dækker de kapseldannelse ved grad 3 og 4 de første 10 år. Motiva giver dog ikke tilskud til operation, som Mentor gør.
Dette implantat er 100% silikone, hvilket mindsker risikoen for folddannelse under huden. Risikoen for kapseldannelse er kun 1-2%.
Motivas implantater har været på markedet siden 2010, men er allerede meget populært blandt kvinder på verdensplan.
Overvejelser når du skal vælge et brystimplantat
Det kan være svært at skulle stå overfor de mange valg, der skal træffes i forbindelse med en brystforstørrende operation. Du vil dog aldrig komme til at træffe valget alene. Inden en operation vil du komme til en grundig forundersøgelse, hvor du mødes med plastikkirurgen. Det vil både være en gennemgang af din baggrund og de forhold der måtte vedrører operationen, såsom rygning, overvægt, graviditet, kroniske sygdomme m.m. Herudover vil I i fællesskab lave en forventningsafstemning af dine ønsker og hvad kirurgen mener passer til din krop.
Inden forundersøgelsen kan det dog være en god ide at overveje, hvilket udtryk implantaterne skal give til dine bryster. Ønsker du dig naturlige og bløde bryster? Skal brysterne være meget store eller blot passe til din krop? Her kommer der et bud på, hvilke aspekter ved implantater, som kan være gode at overveje.
Roskilde Privathospital er førende inden for brystforstørrelse, brystløft, fedtsugning og rynkebehandling. Deres værdigrundlag er kvalitet, etik, engagement og omhu.
Ar
Der er forskellige måder, hvorpå man kan indføre implantatet i brystet. Det kan være gennem et snit i armhulen, under brystet eller rundt om brystvorten. Ved at lave et zigzag snit rundt om brystvorten, efterlades nærmest ingen tegn på operation. Det er dog også en dyrere løsning, da den er mere tidskrævende.
Der kan også lægges et lille snit på ca. 6 cm i armhulen eller under brystet, som er en nemmere og billigere metode. Afhængigt af hvilket implantat, du har valgt, vil dette ar kunne skjules.
Runde eller anatomiske brystimplantater
Noget af det første du skal overveje, er om du vil have runde eller anatomiske implantater. De anatomiske implantater kaldes også dråbeformede brystimplantater og er den type, som minder mest om et naturligt bryst.
De runde implantater minder om en dyb tallerken eller en afskåret bold, og er derfor helt runde i formen. Der er lige meget fylde i hele implantatet og er derved helt symmetriske. Disse giver mere fylde foroven end et naturligt bryst. Mange vælger denne type, da de ønsker et bryst, som strutter og det gør netop de runde brystimplantater. Det gør det dog også sværere at opnå et naturligt resultat.
Hvis du søger et naturligt udtryk, skal du gå efter de anatomiske brystimplantater. De har mindst fylde foroven og er bredere nedadtil, præcis som et naturligt bryst. Dette implantat er særligt velegnet til dig, som i forvejen ikke har meget brystvæv, da de nemt kan skjules.
De anatomiske implantater kan i nogle tilfælde misplacere sig, hvilket man tydeligt kan se, da de ikke er symmetriske i formen. Det sker dog kun i sjældne tilfælde.
Størrelse og profil
Størrelse og profil af implantatet er meget vigtig ift. hvilket udtryk, du gerne vil ende med. Det er svært at gøre sig de store tanker om på forhånd, men sammen med kirurgen vil du kunne finde den bedste løsning. Du kan dog overveje, hvor meget du ønsker, at dine bryster skal strutte. Nogle vil mene, at jo mere de strutter, desto mindre naturlige vil brysterne syne.
Størrelsen på implantaterne afhænger af størrelsen på din krop. Hvis du er meget slank og lille, vil det se unaturligt ud med 900 ml i hvert bryst. Nogle ønsker dog det unaturlige look, hvilket du kan rådføre dig med kirurgen omkring.
De fleste klinikker og privathospitaler har før- og efterbilleder af patienter, som allerede har fået brystimplantater. Her kan du gå ind og se, hvordan resultatet vil komme til at se ud. Det kan være en god ide at søge inspiration, hvis du ikke har en ide om, hvilken størrelse implantat du ønsker eller hvordan profilen skal se ud. Måske kan du på før- og efterbilleder finde en krop, som minder om din og hvor du finder resultatet tiltalende.
Over eller under brystmusklen
Her bør du overveje, om du ønsker at kunne amme i fremtiden. Hvis implantatet placeres over brystmusklen, vil der ikke være plads til mælkekirtlerne og det vil derfor være sværere at amme.
Ved at placere implantatet under brystmusklen vil der kunne skabes et mere naturligt look, særligt hvis du ikke i forvejen har ret meget brystvæv. Hvis du har et meget slapt brystkirtelvæv, kan det være en fordel at placere implantatet over brystmusklen. Det kan også være for dig, som ønsker et rundere udtryk.
Hvor ofte skal brystimplantaterne udskiftes?
Der kan være flere grunde til at udskifte implantaterne. Brystimplantater kan ikke holde for evigt og skal skiftes få gange afhængig af type implantat. De hårde typer kan holde op til omkring 25 år, hvorimod de blødere silikonetyper typisk skal skiftes efter 10 år. Jo længere tid du har implantaterne, desto større risiko vil der dog være for komplikationer (kilde: FDA).
Hvis du oplever gener fra brysterne eller ændring af form og hårdhed, kan det også være et tegn på, at implantaterne bør skiftes. Ved ultralydsscanning kan det hurtigt undersøges, om brystimplantaterne er intakte.
En udskiftning kan også bunde i et ønske om større implantater.
Fjernelse af brystimplantater
Der kan være nødvendigt at fjerne implantaterne af forskellige årsager. Implantaterne kan holde mellem 10-25 år og skal herefter fjernes eller erstattes af nogle nye. Nogle fortryder implantaterne og vil gerne have dem fjernet permanent. I andre tilfælde skal de fjernes grundet komplikationer. Når du vælger at få brystimplantater, foregår det ved operation, hvor der indsættes fremmedlegemer i din krop. Som ved alle andre operationer, vil der være risici forbundet med denne behandling. Herudover vil der også være risiko for at kroppens immunforsvar, vil blive påvirket af implantaterne og medføre kapseldannelse og infektion.
Ifølge FDA er der to primære muligheder, som kan benyttes, hvis du ønsker at få implantaterne fjernet. Den første mulighed er, at plastikkirurgen kan nøjes med at fjerne implantatet og lade kapselvævet sidde. Denne mulighed kræver mindst muligt indgreb og derved er der mindre risici for ydre komplikationer efterfølgende. Den alternative mulighed er både at fjerne implantat og kapselvæv, som dog også er forbundet med flere risici. Din plastikkirurg vil dog hjælpe dig med at træffe den rette beslutning, da det i høj grad afhænger af kapseldannelse eller andre komplikationer. Ifølge Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister er der dog under 2%, der rammes af kapseldannelse i en grad, der kræver yderligere operation (kilde: sundhed.dk).
Operationen kan udføres i lokalbedøvelse, men hvis der er kraftig kapseldannelse eller ødelagte implantater, sker det i nogle tilfælde under fuld narkose.
Hvis du har været vant til at have implantater i mange år, vil du blive mødt af et noget anderledes udseende bryst. Hud og kirtelvæv vil være slapt, da det er blevet udvidet af implantatet gennem længere tid. Vævet kan trække sig sammen igen, men du skal dog være forberedt på, at brystet vil kunne komme til at hænge.
Hvad koster brystimplantater?
At få brystimplantater koster mange penge, men det kan også godt betale sig ikke at vælge det billigste sted. Der er altid risici ved at lægge sig under kniven i fuld narkose, så det er godt at vide, at du er i trygge hænder.
Prisen afhænger af hvilken type og størrelse implantat du vælger, hvor arret skal sidde, om du vil have forsikring og garanti, m.m.
Ved at vælge klinikker og privathospitaler, som er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed og gennemgår jævnlig akkreditering, vil du sikre at standard og kontrol på stedet lever op til det de skal.
På klinikker, som lever op til denne standard, kan du få en brystforstørrelse med implantat fra 28.500–32.000 kr.
Book en gratis tid til forundersøgelse, og bliv ringet op inden for 2 hverdage.
Hvorfor vælge brystimplantater?
Når du overvejer at få fortaget en brystforstørrende operation, er det fordi du ikke er tilfreds med, hvordan dine bryster ser ud, eller at de har ændret sig over tid.
Hvis du er en spinkel kvinde, kan det være en fordel af vælge implantater, da eksempelvis en brystforstørrende operation med fedttransplantation ikke vil være muligt (Jensen, et. al., 2018). Du kan opnå både et meget naturligt udtryk med de dråbeformede implantater og et mere struttende med de runde.
Hvis du er en moden kvinde, som har født de børn, du gerne vil have og nu sidder tilbage med et meget slapt brystvæv, kan det også være en fordel at vælge implantater. Ved at placere et rundt implantat over brystmusklen, kan man genskabe noget af den forsvundne fylde igen.
Efter graviditet og amning er det ikke kun brysterne, som kan have ændret form. Som kvinde kan det være svært at acceptere og genkende sit eget selvbillede efter en fødsel (Lewis, S., 2017). CeriX tilbyder en såkaldt Mommy Makeover, som er en kombination af forskellige indgreb, der rettes mod de områder, som påvirkes efter en graviditet og fødsel. Det vil konkret være en maveskindsoperation, der kombineres med en operation på brysterne. Brystoperationen kan være brystløft eller en brystforstørrelse med implantat eller eget fedt. Hvis du har et ønske til andre områder, som skal indgå i en Mommy Makeover, kan ovenstående kombinereres med andre operationer.
Et brystimplantat kan også bruges til andet end kosmetiske operationer. Som nævnt tidligere er brysterne et symbol på kvindelighed og det kan derfor være svært at acceptere sin krop, hvis man har fået fjernet et bryst som følge af brystkræft. Brystimplantater kan også bruges til at rekonstruere brystet, hvis en kvinde har fået fjernet sit naturlige bryst. Her viser det sig, at et brystimplantat kan have store positive effekter på de tidligere kræftpatienters psykosociale sundhed, det seksuelle selvbillede og tilfredshed med brystets udseende (Pirro, O. et. al., 2017).
Komplikationer
Ved alle operationer vil der være risiko for komplikationer, da du skal lægges i fuld narkose. Du vil altid blive oplyst af din plastikkirurg om de risici, der måtte være, inden du beslutter dig for at få en brystforstørrende operation. Du får dog også her en gennemgang af de hyppigste komplikationer.
Kapseldannelse omkring implantatet er én af de hyppigste komplikationer. Da implantatet er et fremmedlegemede, vil kroppen danne en kapsel omkring. Dette er en helt naturlig reaktion fra immunforsvaret. Over tid kan denne kapsel dog trække sig sammen og blive hård, hvilket er meget smertefuldt og kan skabe en deplacering af implantatet. I disse tilfælde skal implantatet fjernes.
15% af alle implantater revner over tid, da de kun har en begrænset levetid. Da de nyere implantater er af skærefast silikone, vil der ikke være risiko for, at silikonen løber ud i det omgivende væv. Du skal dog være opmærksom, hvis du har implantater af ældre dato. I de nyere implantater har revner ingen sundhedsfare, det kan blot være generende (kilde: sundhed.dk).
Flere studier har undersøgt sammenhæng mellem brystimplantater og udvikling af en sjælden form for lymfekræft. Der har været modstridende beviser gennem årene, som både har kunnet påvise og ikke kunnet påvise en sammenhæng. Den nyeste forskning (både i Danmark og USA) viser dog, at der ingen sammenhæng er mellem brystimplantater og lymfekræft.
Konklusion
Små bryster eller kropsændringer kan være svært at acceptere for kvinder, da der er stor fokus på den ideelle krop i dagens samfund. Der er en stor sammenhæng mellem kvindens selvværd og måden hvorpå, de ser deres krop. At diskutere om, man bør ændre kroppen eller acceptere sin naturlige krop er en vidtrækkende debat. For nogle er det rigtigt at ændre kroppen, da de finder ro og glæde i dette, mens det for andre kan være bedre at nå frem til kropsaccept. Som beskrevet viser det sig dog, at en brystforstørrende operation i nogle tilfælde kan øge kvindens psykosociale sundhed, seksuelle og generelle selvbillede i en positiv retning.
Artiklen har gennemgået hvilke overvejelser, der er vigtige i forbindelse med brystimplantater.
Søger du et naturligt udtryk og er du en slank kvinde, kan det være en fordel at vælge de dråbeformede/anatomiske brystimplantater. Disse minder mest om det naturlige bryst. Ved at placere brystimplantatet under brystmusklen, vil det kunne skjules, selvom du ikke selv har meget brystvæv.
For kvinden, som søger et struttende udtryk eller har et meget slapt brystvæv, anbefales det at vælge de runde implantater. Ved at placere dem ovenpå brystmusklen opnår du mere fylde, men det kan dog have en negativ indflydelse på amning i fremtiden.
Brystimplantater holder ikke for evigt og skal skiftes efter anvisning fra plastikkirurgen. Da det er fremmedlegemer for kroppen, kan der opstå komplikationer ved operationen og over tid. Det kan ende i, at implantaterne skal fjernes, hvilket dog er i sjældne tilfælde.
Uanset hvilket udtryk eller behov du har, kan du i samarbejde med professionelle plastikkirurger finde de implantater, som passer dig bedst. Ved at have læst denne artikel har du gjort et godt forarbejde, og du vil dermed have de bedste muligheder for at opnå det ønskede resultat.
Kilder
Følgende oversigt er kilder, som har bidraget med viden og referencer til udarbejdelsen af denne artikel.
Hjemmesider:
- Sundhed.dk
Denne hjemmeside er Danmarks offentlige sundhedsportal, som bidrager med viden til både private og fagpersoner.
- Ritzau
Ritzau er Danmarks største nyhedsbureau, som leverer hurtige og troværdige nyder til danskerne.
- FDA – U.S. Food & Drug Administration
FDA er USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed. De har ansvaret for fødevarer, kosttilskud, lægemidler, kosmetik, medicinsk udstyr og blodprodukter.
- Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen er etableret for at sikre patientsikkerheden i Danmark. De behandler klager over den faglige behandling i det danske sundhedssystem.
- Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
IKAS planlægger og driver Den Danske Kvalitetsmodel, som er et tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet.
Videnskabelig artikler:
Jensen, E., Holst-Albrechtsen, S., Østergaard Christensen, K., Birk-Sørensen, L., & Juel, J. (2018). Mycobacterium abscessus-infektion i bryst efter fedttransplantation i Indien. Ugeskriftet for Læger, 2–3.
Lewis, S. (2017): Body Changes with Baby: A Qualitative Insight into Body Image After Birth, https://pdxscholar.library.pdx.edu/honorstheses/486/
Ortensia, P. et. al. (2017): Comparison of Patient-reported Outcomes after Implant Versus Autologous Tissue Breast Reconstruction Using the BREAST-Q Plast Reconstr Surg Glob Open. 2017 Jan; 5(1): e1217 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5293311/