Penis er et af de mere følsomme områder på mandekroppen, og det kan derfor være både smertefuldt og ubehageligt at få svamp på penis. Det er ikke farligt som sådan, men det kan forårsage store gener i hverdagen. Penissvamp er en betegnelse, der beskriver infektion på forhuden. Nogle gange vil det være mere tydeligt end andre. Mens vi måske har en tendens til at tale mere om skedesvamp hos kvinder i den offentlige debat, så er svamp på penis også et problem blandt danske mænd – unge som gamle. I denne artikel gennemgår vi lidelsen fra A til B og fortæller om symptomer, behandling og gode råd til forebyggelse i fremtiden.
Hvis du gerne vil vide mere om hvad eksperterne siger, så kan du læse det her.
Hvad er svamp dernede?
Svamp på penis bliver forårsaget af typen Candida albicans. Den findes faktisk helt naturligt i vores system forskellige steder i kroppen. Derfor kan det måske undre nogle, at det er den, der giver udslæt og problemer. Forklaringen er, at vi kun kalder det ”svamp”, når Candida albicans får så gunstige levevilkår, at den spreder sig mere, end hvad godt og normalt er. Vi skal nok vende tilbage til, hvornår det sker. Candida albicans er en gærsvamp, som lever på overfladen af vores hud. Hvis vi for eksempel får en infektion i vores mundhule eller på negle, så er det den selvsamme type af svamp, der er på spil. Heldigvis findes der behandling for neglesvampe og svampe i mundhulen
Det er heldigvis relativt sjældent, at mænd får svamp på penis. I hvert fald når man sammenligner med antallet af kvinder, som får svamp i deres vagina. Derfor er det selvfølgelig vigtigt stadig at gå til lægen, så snart man kan se symptomer, der leder tankerne hen på penissvamp. Svamp på penis er ikke – som mange måske tror – en seksuelt overført sygdom. Det er en infektion, som man selv udvikler i sin egen krop. Vil man forebygge det, skal man derfor vende blikket indad og optimere kroppens naturlige forsvar mod svampen.
Hvordan opstår svamp?
Eller hvordan får den så gode vækstbetingelser, at den kan formere sig så meget, at man får et problem? Sådan burde spørgsmålet måske egentlig stilles. For som nævnt, så har svampen faktisk en naturlig plads blandt vores mikroorganismer i forskellige dele af kroppen. Lad os starte med det mest basale. Tænk på de svampe, du finder i skoven. Leder du efter gode svampe til køkkenet derhjemme, så vil du altid gå efter fugtige og lidt lukkede steder, hvor der ikke kommer så meget lys eller luft ind. Det er præcis det samme på menneskekroppen!
Svampe elsker fugtigt miljø, hvor der er en relativ lav cirkulation af ilt. Det vil sige, at hvis der er for meget fugt et sted, så kan svampene formere sig ekstra meget og bryde den naturlige symbiose, som ellers eksisterer med menneskets krop. Normalt holdes svampen nede af de andre bakterier, som er til stede. Men er vores immunforsvar for eksempel nede, så kan det være, at huden ikke kan kæmpe så godt imod både svamp og skadelige stoffer, som den normalt kan. Der vil man være i risikozonen for at få svamp på penis.
Australian BodyCare Femi Daily
Er du generet af kløe, svie og irriation på penis eller i skridtet? Femi Daily kan sikre modvirke og forebygge de ubehagelige gener
✔️ Effektiv mod kløe ved penis, i skridtet og lysken
✔️ Tea Tree Oil som modvirker bakterier
✔️ Naturlig og vandbaseret
✔️ Dermatologisk testet
✔️ 100% Tilfredshedsgaranti eller alle pengene retur
Hvordan ser det ud?
Svamp på penis er ikke alvorligt, men det kan se ret så alarmerende ud. Når du har fået svamp på penis, så vil det typisk vise sig som rødlig eller irriteret hud lige ved hovedet. Man vil opdage det, når man skal i bad, skifte tøj eller bare på toilettet og tisse. Det vil begynde at svie og kløe, mens huden omkring penishovedet også kan begynde at skalle af i små flager. Det gør selvsagt manden mere følsom og sårbar på en dårlig måde dernede.
Der kan også komme små prikker eller blærer ved og omkring penishovedet. Mænd, som har penissvamp, kan være udsat for, at de får tykt udflåd, som kommer i klumper, eller at der kommer en hvid væske eller stof under forhuden. Man får typisk glans, som det hedder. Symptomerne er ret lette at genkende, hvilket heldigvis gør, at mange får opsøgt en læge i god tid. Det er vigtigt, fordi symptomerne også kan minde om dem, som man får ved nogle kønssygdomme såsom herpes eller kønsvorter.
Smertefuldt – også under sex!
Det kan gøre rigtig ondt på penis, når man har svamp der. Udover svie og kløe så kan det volde ret store smerter, når man går på toilet for at lade vandet. Lidelsen gør det også svært at trække forhuden tilbage på samme måde, som man kan, når man ikke har svamp. Generelt vil en infektion med svamp bare gøre, at penis bliver langt mere følsom og modtagelig over for smerte end normalt. Det giver nedsat funktion og sænker livskvaliteten i hverdagen, så det er bare bedst at få gjort noget ved det så hurtigt som overhovedet muligt.
Et af de steder, hvor penissvamp kan være særligt hæmmende, er i sengen. Manden vil naturligt få mindre lyst til at have sex med sin partner, fordi penis er besværet af de symptomer, som vi netop har gennemgået. Det kan forvandle sex fra en dejlig og befriende ting til at være noget smertefuldt og lidt pinligt også. De fleste mænd, der lider af penissvamp, har langt mindre lyst til sex, end de ellers har. Det er vigtigt at vide, at svamp på penis godt kan smitte ved samleje såsom oralsex eller traditionel sex, selvom det ikke som sådan er en seksuelt overført sygdom. Derfor frarådes man at gøre det. Penissvamp er ikke en kønssygdom, men derimod en hudsygdom. Det kan anbefales at bruge kondom, hvis man absolut ikke kan vente med at dyrke sex.
Nedsat immunforsvar er en af de hyppige årsager bag lidelsen
Når vores immunforsvar er nede, så kan vores hud ikke i lige så høj grad kæmpe imod bakterier og svamp, der angriber dens territorie. Det er den helt grundlæggende forklaring på, at mange mænd får penissvamp i dag. Og desuden også at kvinder får svamp i skeden. Vores immunforsvar kan være svækket på grund af et hav af ting. Det kan være, at vi er i en periode med meget stress, dårlig kost og for lidt søvn. Det kender de fleste – særligt i perioder hvor man er hårdt ramt af arbejdsbyrder og måske familieforøgelse. Immunforsvaret er selvsagt også nede, hvis man lider af en anden sygdom, som tærer på kroppens ressourcer udover det sædvanlige.
Hvis man er i behandling for en anden sygdom, så kan man ofte få stærk medicin såsom antibiotika eller binyrebarkhormon, der gives mod særlige typer af infektioner såsom halsbetændelse eller kyssesyge. Mens man selvfølgelig skal tage medicinen for at komme ens diagnose til livs og blive rask igen, så er det vigtigt at være bevidst om sideeffekten såsom øget risiko for at udvikle penissvamp i den givne periode. Folk, der lider af sukkersyge, vil også være i farezonen for svamp. Simpelthen fordi forhøjet sukkerudskillelse gennem ens urin – som kan forekomme, når der er for meget sukker i blodet, kendetegnende for diabetes 1 og 2 – gør miljøet dernede lidt ekstra gunstigt for svampe.
Dårlig hygiejne eller forkert brug af sæbe
Fordi svamp trives rigtig godt i fugtige miljøer, så kan det få katastrofale følger i forhold til penissvamp, hvis man ikke får vasket og tørret sig ordentligt efter en træning. Hygiejne er generelt en meget vigtig faktor, hvis man vil undgå svamp på penis. Lader man vand være dernede, som ikke bliver tørret af, eller får man ikke fjernet bakterier i tide, så kan det ændre balance i og omkring penis. Derfor er dårlig nedre hygiejne vigtig at være opmærksom på. Ligeledes skal man også huske at få tørret sig ordentligt efter bad – både på penis og omkring testiklerne.
Derudover er det selvfølgelig altid en god ide at bruge sæbe til at rense sin hud med, men når det er til de nedre regioner, bør det være en specialdesignet en af slagsen. Det vil sige en, der har en anden pH-værdi og som ikke indeholder skadelige stoffer eller parfumer, som andre sæber måske gør. Du kan med fordel købe din sæbe på apoteket. Spørg apotekeren, hvis du er i tvivl om, hvilken sæbe du bør vælge. Det er der intet som helst pinligt i!
Undgå stramtsiddende tøj, og gå efter bomuld
En anden anbefaling, som altid gives, når det drejer sig om potentielt udbrud af svamp, er, at man skal overveje sit tøj med omhu. Er du vant til at købe underbukser af syntetisk og tætsiddende stof, så kan du med fordel overveje at investere i nogle af bomuld i stedet for. Bomuld er nemlig mere skånsomt over for huden, og det øger chancen for, at der kommer en cirkulation af ilt igennem. Med andre ord så ånder din hud simpelthen langt bedre igennem bomuld, end den gør igennem syntetiske stoffer som for eksempel polyester.
Grunden til, at sportsudøvere nogle gange døjer mere med svamp end andre, er ikke kun, at de ofte sveder på grund af fysisk anstrengelse. Det er også, at de ofte har meget stramme benklæder på. Hvis du er i en særligt udsat gruppe i forhold til at få svamp på penis, så bør du virkelig have fokus på at gå med løse bukser, når det er muligt i din hverdag. Det kan være, når du kommer hjem fra arbejde eller om natten, når du sover. Når din hud bedre kan ånde, så bliver den mindre fugtig, og svampen har ikke lige så gode muligheder for at formere sig og sprede sig.
Stram forhud giver større risiko for penissvamp
Hvis man har stram forhud, så vil man have en naturlig sårbarhed i forhold til at døje med svamp på penis. Forhuden er noget, som udvikler sig i de første leveår hos en dreng. Generelt bliver den gradvist mere løs, sådan at drengen kan trække forhuden tilbage, når han vil. Det sker, når han rammer en alder, der hedder seks år. Men hos nogle sker det ikke naturligt, og de kommer desværre til at lide af det, som man i lægelige termer kalder for en forhudsforsnævring. Det er vigtigt at pointere, at en forhudsforsnævring kan være der hele mandens liv igennem, uden at der reelt set opstår komplikationer på grund af det.
Men hos nogle giver det altså anledning til gentagne infektioner såsom svamp på penis. Det kan også gøre, at det er smertefuldt at få erektion eller lade vandet. I yderste konsekvens må forhuden opereres væk – men det er kun et middel, man tyer til, efter man har prøvet medicin over en længere periode. Det er meget logisk, at en tæt forhud og mindre luft vil gøre, at bakterier som svampe får lidt mere gunstige vilkår. Selvom det selvfølgelig er yderst beklageligt.
Hvordan får man behandlet penissvamp, når man har det?
Penissvamp går faktisk ikke væk af sig selv, hvis ikke man får det behandlet. I værste fald kan det, hvis det går ubehandlet hen, sprede sig til både lyske, pung og endetarm, samtidig med at symptomerne forværres over tid. Det er absolut ikke det værd, så det er bare om at blive behandlet hurtigst muligt. Som udgangspunkt skal du til undersøgelse gennem en konsultation ved din egen læge. Han eller hun vil da tage stilling til, hvad der skal gøres. Det kunne jo være, at der faktisk slet ikke er tale om penissvamp, men måske en helt anden form for lidelse, som du ikke havde overvejet. Der findes nogle kønssygdomme, som faktisk har symptomer, der til forveksling minder om penissvamp.
Lægen vil typisk øjne dine symptomer og derefter udskrive et svampedræbende middel, som du så skal anvende lokalt over en given tidsperiode. Normalt vil der være tale om en creme eller salve, som man kan hente på apoteket efter sit lægebesøg. Det skal man så smøre på penishovedet et par gange om dagen – eventuelt morgen og aften – indtil symptomerne er lindrede. Faktisk bør der kun gå et par dage, før du kan se en synlig forbedring. Oplever du intet resultat, bør du straks opsøge din læge igen for råd og vejledning. Svampekuren bør nemlig virke ret hurtigt, når det drejer sig om behandling af penissvamp. Ud fra graden af din infektion vil lægen fortælle dig, hvor længe du skal blive ved med at smøre midlet på penis.
Tabletbehandling er også en mulighed
I lidt sværere tilfælde, så kan lægen også finde på at udskrive recept til en tabletkur. På samme måde som med cremen vil du skulle tage tabletten over x antal dage og x antal gange om dagen, indtil lidelsen er gået i sig selv igen. Husk altid at overholde din aftale med lægen om, hvor lang tid du skal tage pillerne i. Det nytter ikke noget at stoppe før tid. Det kan man måske være fristet til, hvis man ser, at symptomerne forsvinder ret hurtigt. Men du kan ikke være sikker på, at svampen virkelig er hæmmet nok, bare fordi du ikke længere kan se den. Stol derfor på lægens ord!
Stopper du for tidligt med tabletten, så er der bare en risiko for, at svampeinfektionen vender tilbage igen kort tid efter. Det ville være rigtig ærgerligt. Du kan også ufrivilligt komme til at smitte andre med lidelsen, hvis du stopper for tidligt. Faktisk kan du i dag få nogle svampedræbende midler på apoteket uden en recept. Her er det dog altid en god ide at tage en grundig snak med apotekeren – også selvom det måske kan gøre dig lidt pinligt til mode at tale om problemet i et offentligt rum. Måske der kan være et stof i cremen, som du ikke kan tåle. Man ved aldrig, og derfor er det altid bedst at være på den sikre side. Det hjælper ikke rigtigt, hvis man slipper af med penissvamp, men blot pådrager sig en ny gene, fordi man har været uforsigtig.
Køb en gel mod irritation og kløe
Der findes flere forskellige forhandlere på det danske og internationale marked i dag, som har lavet midler mod kløe og irritation ved penis. En af dem er Australian Bodycare, som har fremstillet en naturlig gel med tetræolie, som kan gå ind at modvirke både bakterier og hudirritation. Den gel kan du bare bestille hjem online, hvis du vil prøve den i en tid. Gelen hjælper mod rød og irriteret hud og hjælper med at holde huden sund selv på de sarte og følsomme steder på kroppen. Den fjerner ubehagelig lugt dernede og kan hjælpe med at genoprette den naturlige balance og pH-værdi.
En sådan gel er en meget mild form for behandling og på mange måder sundere end at anvende medicin, der potentielt kan have bivirkninger. Har du effekt af den, kan det måske stoppe symptomerne og lidelsen, inden den for alvor får lov at udfolde sig. Dyrker du meget sport, eller kæmper du med nedsat immunforsvar, så kan du komme ubehagelige følgevirkninger såsom svamp på penis i møde og forhindre dem, allerede inden de udvikler sig til et reelt problem. Cremen kan også hjælpe mod tør hud og gøre den mere modstandsdygtig over for angreb udefra.
Problemer med penis kan sætte en stopper for erektion
Har man meget ondt på penis på grund af svamp, og skaller eller svier den, så kan det sætte en solid dæmper på ens sexlyst. Det kan give problemer med at få erektion og i sidste ende gå ud over selvværdet på den erotiske front. Ifølge DR har over halvdelen af alle danske mænd uheldigvis problemer med rejsning af den ene eller den anden grund. De fleste oplever det i deres liv, og det er der intet galt med. Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at mange mænd oplever stopklodser i sengen.
Penissvamp er måske noget, som mange kan være lidt generte eller ukomfortable ved at snakke højt om. Det behøver du heller ikke nødvendigvis, men omvendt er det også alfa og omega, at du ikke går og skammer dig over det. Se det som en influenza eller en anden form for virus, som du konstruktivt vil prøve at modarbejde næste gang. Det eneste rigtige at gøre, når man bliver ramt af penissvamp, er at kigge fremad. Har du en fast partner, er det også bedre at være åben omkring din situation og forklare, hvordan landet ligger. På den måde kan I også undgå smitte samt skamfulde følelser omkring manglende præstationer sammen i sengen.
Research dig frem på nettet
Engang skulle man til lægen for at blive oplyst omkring sygdomme eller lidelser såsom svamp på penis. I dag kan man heldigvis slå det op på nettet og danne sig et godt overblik gennem artikler som denne. Det er bare om at udnytte den mængde af viden, som internettet giver dig mulighed for at gå på opdagelse i. Men husk at holde dig til troværdige sider og hav en kritisk sans med, når du for eksempel læser med på chat-forummer, hvor andre danske mænd diskuterer problemet. Det er vigtigt at skelne mellem folks individuelle oplevelse af problemet og så reelle fakta omkring lidelsen.
Australian BodyCare Femi Daily
Er du generet af kløe, svie og irriation på penis eller i skridtet? Femi Daily kan sikre modvirke og forebygge de ubehagelige gener
✔️ Effektiv mod kløe ved penis, i skridtet og lysken
✔️ Tea Tree Oil som modvirker bakterier
✔️ Naturlig og vandbaseret
✔️ Dermatologisk testet
✔️ 100% Tilfredshedsgaranti eller alle pengene retur