Små, dryssende flager, der lægger sig som et sporadisk snehvidt flor over skuldrene på din bluse. En irriterende kløe i hovedbunden får dig til at tage dig til hovedet hvert andet minut i et desperat håb om at kunne komme kløen til livs. Du kender symptomerne. Du har fået skæl.
Skæl er ikke bare et irriterende fænomen, der visuelt stikker i øjnene. For rigtig mange kan det også være en social og psykologisk hæmsko, der kan lægge en dæmper på lysten til at udforske sociale arrangementer. Faktisk bliver skæl for nogen mennesker i så høj grad sidestillet med en skamfuld lidelse, at det forhindrer dem i at være socialt aktive, fordi de føler sig meget selvbevidste.
I denne artikel ser vi nærmere på fænomenet skæl. Og vi stiller blandt andet vores undersøgende blik ind på følgende problemstillinger: hvorfor man får skæl i hovedbunden? Og hvordan fjerner man skæl?
Hvorfor skammer vi os over skæl?
Fordomme har en ærgerlig tendens til at hænge ved. Men selvom vi for længst burde have lagt alle fordomme om skæl bag os, så har dannelsen af skæl alligevel en række konnotationer, der hænger ved. Disse kedelige fordomme, som skæl skal lægge under, er blandt andet, at det skyldes dårlig – eller manglende – hygiejne. Eller at skællen kan tilskrives en form for sygdomstilstand, som man fejlagtigt tror er smitsom. Men som vi kommer nærmere ind på i denne artikel, så er det langt fra sandheden.
Hvad er skæl?
At få skæl er en helt normal tilstand, som de fleste vil opleve fra tid til anden. Faktisk er det blot almindelig afskalning af døde hulceller, som vi også kender fra øvrige dele på kroppen. Ofte kan årsagen til dannelsen af skæl tilskrives en bestemt type gærsvamp, der kaldes pityrosporum ovale. Denne gærsvamp er en helt normal tilstand i hovedbunden hos voksne. Og for langt de fleste er tilstedeværelsen af svampen sjældent til stor gene.
Men undertiden kan man blive ramt at en overvækst af gærsvampen pityrosporum ovale i hovedbunden. Og det kan skabe generende tilstande for hovedbunden. For svampen giver en øget skældannelse grundet den hurtigere omsætning af hudcellerne i hovedbunden, der udmønter sig i de hvide flager, og som kan give irriterende gener og kløe.
Hvordan ved jeg, at jeg har fået skæl i hovedbunden? Symptomer på skældannelse
Hvis du er ramt af skæl, vil du næppe være i tvivl. Ofte er det nemlig ganske tydelige tegn i hovedbunden, hvor hvide og røde plamager vil have deres hærgen. Og deres tilstedeværelse er som nævnt gerne ledsaget af en irriterende kløe og rødmen i hovedbunden. Undertiden vil du endda opleve, at selve hovedbunden kan føles øm under berøring.
Men der findes andre sladrehanke, når det kommer til skæl. Og ofte vil det stå ganske indlysende på dit tøj. For er du plaget af skæl, vil du formentlig kunne se små hvide flager på dit tøj, der er synlige for øjet. Og selvom tilstanden dermed kun er af kosmetisk karakter, så kan det være særdeles generende at være plaget af skællede skuldre og øvre ryg.
Skæl eller blot tør hovedbund?
Ofte bliver tør hovedbund og skæl slået i hartkorn. Men der er altså ganske stor forskel på de to tilstande. Alligevel kan du godt opleve skællignende flager ved tør hovedbund. Men modsat rigtige skæl, hænger de ikke nær så godt fast ved hårrødderne og kan oftest ruskes af, hvorefter de drysser som sne.
En af de mest sædvanlige grunde til, at man oplever tør hovedbund, er mængden af produkter og kemikalier, man udsætter håret for. Det er nemlig medvirkende til at skubbe ved den naturlige balance i hovedbunden. Det betyder med andre ord, at talgkirtlerne i hovedbunden ikke længere har samme mulighed for at producere den naturlige mængde fedt, der skal til for at have en sund hovedbund
Hvem får skæl i hovedbunden?
Det er ikke nogen gylden regel for, hvem der bliver ramt af skæl. Det kan i princippet ramme alle, da det skyldes en øget forekomst af gærsvampen pityrosporum ovale. Men det betyder ikke, at der findes grupper, der kan være i større risiko for at blive udsat for skæl.
Ofte vil mænd i højere grad end kvinder opleve at få skælproblemer i deres liv. Det er ikke bevist, hvad den egentlige årsag er. Men den hyppigere skældannelse hos mænd tilskrives gerne det mandlige kønshormon testosteron, der stimulerer talgproduktionen. Og denne øgede stimulation kan dermed danne en god grobund for at give gærsvampen ekstra gode levevilkår hos den mandelige del af befolkningen.
Der findes også sygdomme, som kan sættes i forbindelse med en øget risiko for at danne skæl. Det drejer sig blandt andre om neurologiske sygdomme som eksempelvis Parkinsons sygdom. Men også sygdomme som apopleksi – en blodprop eller blødning i hjerne – kan være årsag til øget skældannelse. Derudover kan sygdomme, der går ud over immunforsvaret, være medvirkende årsag til en øget vækst af skæl. Eksempelvis sygdomme som HIV eller AIDS.
Findes der flere årsager til skæl i hovedbunden?
Hvis du er ramt af skæl i hårbunden, kan årsagen som beskrevet formentlig findes i en øget tilstand af gærsvampen pityrosorum ovale. Men der findes faktisk også andre tilstande i kroppen, som kan være med til at skabe en øget skældannelse. Ifølge Sundhed.dk kan andre forklaringer på skældannelse tillægges følgende tilstande:
Seboroisk eksem. Også kaldet skæleksem. Denne tilstand er kendetegnet ved, at patienten har en rød og irriteret hud i de områder på kroppen, hvor der findes mange talgkirtler. De såkaldte ’fedtede områder’. Områder med mange talgkirtler kan eksempelvis være omkring næsefløje, på øjenbrynene, i hårbunden, i navlen eller på brystet, lysken eller ryggen.
Lider du af Seboroisk eksem, vil huden være nærmest fedtglinsende, ligesom den sædvanligvis vil have hvide eller gullige skæl, der forekommer i en symmetrisk form. Under skællene vil huden have tendens til at være rødlig.
Ved Seboroisk eksem vil gærsvampen pityrosporum ovale dog også have en finger med i spillet i forhold til sygdommen, da den opstår som en reaktion hertil. Og især ældre mennesker vil opleve tydelige forandringer i forbindelse med Seboroisk eksem. Men spædbørn kan også få hudsygdommen. Her vil man typisk finde udslættet i hovedbunden, i hudfolder samt omkring bleområdet. Når spædbørn rammes af den type eksem, kaldes det gerne for arp. Det er en ganske naturlig tilstand, der opstår som en reaktion på moderens hormoner, og som er let at bekæmpe.
Seboroisk eksem er en ganske udbredt hudsygdom, som mange oplever af have i en mild grad i perioder af deres liv. Mens andre oplever større og mere vedvarende udbrud af sygdommen.
Psoriasis. Hudsygdommen psoriasis er en ganske normal lidelse i Danmark, som mange slås med til dagligt. Ved psoriasis er væksten af skæl meget påfaldende. Det viser sig nemlig som store hvide plamager i hårbunden, der endog kan strække sig helt ned i panden eller i nakken. Plamagerne beskrives gerne som sølvglinsende og næsten stearinlignende skæl.
Psoriasis er ikke kun tilknyttet områder som pande, nakke, hovedbund eller tindinger, men kan sidde overalt på kroppen, ligesom det ofte finder vej til albuer, knæ, ører eller negle. Man kender endnu ikke årsagen til psoriasis, men stress og infektioner kan være udløsende faktorer.
Ringorm. Selvom navnet trækker på ordet orme, så hænger de to begreber ingenlunde sammen. Ringorm er nemlig en svampeinfektion. Og det er ikke en svampeinfektion, som særlig ofte tager bo i hovedbunden. Men det kan dog forekomme.
Er du ramt af ringorm i hovedbunden, bør du opsøge behandling. Ringorm i hovedbunden har nemlig den kedelig effekt, at det kan give en endog meget irriteret, rød hovedbund, der kan resultere i et vedvarende hårtab.
Kontakteksem. En mulig forklaring på en irriteret eller skællende hovedbund kan være kontakteksem. Denne tilstand kan eksempelvis opstå efter hårfarvning, eller hvis du gør brug af et (nyt) hårprodukt, som udløses af et allergen i produkterne. Det kaldes også for en type IV reaktion.
Du vil formentlig ikke være i tvivl, hvis du rammes af kontakteksem. Det går nemlig ikke altid kun ud over det behandlede område. Der er også sandsynligt, at det ledsages af hævelser i ansigtet eller omkring øjnene. Områder, hvor huden er løst bundet.
Døjer du med skæl i hovedbunden? – Find den bedste behandling af skæl
Skæl er som beskrevet lidt af en folkesygdom, der rammer mange danskere. Har du længe grublet over, hvordan man kommer af med skæl? Så læs med her, hvor vi har samlet vores bedste råd til, hvordan man fjerner skæl.
Sådan behandler man skæl med håndkøbsbehandling
Der findes mange produkter på markedet, der lover at komme dine skælproblemer til livs. Mange produkter har da også en dokumentet virkning mod skæl, som nedsætter mængden af gærsvampen pityrosporum ovale i hovedbunden. Især i tilfælde hvor skældannelsen ikke er alt for dominant.
Ofte kan problemet med skældannelse klares derhjemme ved at vaske håret i en shampoo, der mindsker mængden af pityrosporum ovale i hårbunden. Disse typer skælshampoo kan købes i håndkøb på apoteket. Du bør gå efter shampoo med blandt andet indholdet zinkpyrithion, som er ganske effektivt mod dannelse af skæl. Der findes også andre typer shampoo, der har vist sig som effektive mod skæl. Du kan eksempelvis vælge en shampoo, der har et indhold af tjære.
Disse typer skælshampooer vil ofte være til den fedtede side, hvilket kan resultere i en hårpragt med et noget sammenklasket udtryk. Men det er heldigvis en forbigående virkning og altså ikke noget, du skal døje med efter endt behandling.
Virkede håndkøbsbehandlingen ikke?
Hvis du ikke oplever tilstrækkelig effekt af din behandling med skælshampoo fra apoteket, kan det være nødvendigt at skulle en tur omkring din egen læge til en konsultation. Hos lægen kan du redegøre for alle dine symptomer, og lægen kan stille en korrekt diagnose. For måske skyldes dine problemer med skæl ikke gærsvampen pityrosporum alene. Der kan sagtens være andre bagvedliggende årsager, som vi tidligere har fremlagt i denne artikel.
Hos lægen vil det også være muligt at få udskrevet en recept på shampoopræparater, der er en anelse skrappere og dermed mere effektfulde, end dem man kan købe i håndkøb. Eksempelvis shampooer med det svampedræbende middel ketoconazol.
Hvad er dine fremtidsudsigter, hvis du er plaget af skæl?
Er du ramt at et forbigående tilfælde af skæl, vil du have gode udsigter. Her vil en behandling – eventuelt af flere omgange – formentlig være nok til at afhjælpe tilstanden.
Men der kan som sagt være flere årsager til, at man bliver ramt af skæl. Og ligger der en bagvedliggende sygdom til grund for din produktion af skæl, kan udsigterne være mindre gunstige. Og lider du af seboroisk eksem eller psoriasis, kan det være nødvendigt at indstille dig mentalt på, at du skal have vedvarende eller tilbagevendende behandlinger i løbet af livet.
Husråd mod skæl – hvad er den bedste kur mod skæl?
Som artiklen har beskrevet, kan det være nødvendigt at opsøge læge, hvis du ikke er bekendt med årsagen til din skæl. Ved mildere tilfælde kan man dog kaste sig over husråd i kampen om at komme skællene til livs. Det kan ofte fungere som første skridt i en behandling, inden man kaster sig over de dyrere produkter fra apoteket.
Husråd no. 1: Kokosolie mod skæl
Et af de mest kendte husråd, når det kommer til behandlingen af skæl, er at bruge kokosolie mod skæl. Kokosolien er generelt en god makker, både når det kommer til madlavningen, og når det drejer sig om skønhedsrutinerne. Det kan derfor også bruges til fjernelse af makeup, som hårmaske, læbepomade, bodyolie og meget mere.
Årsagen til, at kokosolien kan være en god behandlingsform mod skæl, er, at kokosolie indeholder en syre, der kaldes laurinsyre. Laurinsyre er både bakterie- og svampedræbende. Og der findes flere måder, hvorpå du kan gribe behandlingen med kokosolie an på. Men der er ingen tvivl om, at jo længere kokosolien får lov at virke, jo større vil effekten være.
Start med at tage en god klat kokosolie i din håndflade. Du skal bruge ca. 1 spsk. kokosolie. Varm det op i din håndflade og smør det godt ud i hovedbunden, hvorefter du masserer din hovedbund igennem grundigt, så hele området bliver smurt godt ind i kokosolien. Pak håret ind i et håndklæde og lad det sidde i en times tid eller længere. Gerne natten over.
Du kan med fordel smøre kokosolie ud i resten af håret også. Kokosolie har nemlig en enestående virkning som en blødgørende hårmaske for triste og slidte hårspidser også.
Når du skal vaske kokosolien ud af håret efterfølgende, skal du starte med at smøre det grundigt ind i shampoo først – eventuelt med en antiskæl shampoo – inden du overdænger det med vand. Shampooen kan nemlig bedre være med til at opløse kokosolien, hvis det ikke er pøset ind i vand først. Vandet vil nemlig have en tendens til at ’glide af’, da kokosolien fungerer som en slags barriere.
Pas på med at gå rundt med vådt hår efterfølgende. Det kan nemlig være med til at irritere hovedbunden yderligere. Så sørg for at tørre dit hår med en føntørrer, og lad være med at sætte det op i en hestehale eller knold bagefter. Lad hovedbunden få mulighed for at ånde først.
Husråd no. 2: Eddike mod skæl
Et andet kendt husråd mod bekæmpelse af skæl er at bruge eddike. Og ligesom kokosolien er det gerne et produkt, der allerede er en del af manges lager af kolonialvarer og derfor et godt sted at starte, inden man investerer i andre præparater. Ifølge en artikel i Berlingske Tidende findes der to måder, hvorpå du kan anvende eddiken.
Det første er den mest direkte metode. Her skal du massere tre spiseskefulde eddike ind i din hovedbund, hvorefter det skal virke i nogle minutter, inden du skyller det ud og vasker dit hår efter med shampoo.
Den anden metode går ud på, at du vasker dit hår på almindelig vis, men afslutter din vask med en skylning med eddike. Her laver du en blanding af to kopper æbleeddike og to kopper vand, som du skyller håret og hovedbunden godt igennem med.
En ulempe ved den sidste metode er dog, at eddike har en temmelig kraftig lugt, der kan blive hængende i håret, når man skyller det i eddiken. Derfor bør du ikke foretage netop denne behandling, hvis du skal forlade huset direkte efter. I så fald skal du være indstillet på et par nysgerrige eller undrende blikke.
Ved begge behandlingsformer gælder det, at det ikke er sikkert, at det har en virkning første gang. Det kan derfor være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed og prøve behandlingen en 4-5 gange i løbet af en uges tid. Hvis det ingen virkning har, bør du forhøre dig om mulige skælshampooer på apoteket.
Sådan kan du forebygge dannelsen af skæl
Ligesom med så mange andre sygdomme, så kan en generel forbedret levevis have en positiv effekt som et forsvarsmiddel mod skæl. Derfor kan du med fordel implementere små tiltag i din dagligdag, som kan forbedre din sundhed.
No. 1 – Kost og skæl
Kosten spiller en vigtig rolle, når det kommer til sundhed. Det er derfor også et åbenlyst sted, du kan sætte ind overfor. For dårlige kostvaner kan forværre din hovedbund, ligesom det også har en effekt på andre ydre elementer som hud og hår.
En god genvej til en sundere kost er at spise varieret og ikke mindst supplere dine måltider med masser af frugt og grønt. Et godt huskeråd er, at jo flere farver du spiser, jo bedre. De forskellige farver indikerer nemlig forskellige egenskaber.
Undgå så vidt muligt billige forarbejdede produkter, der indeholder en masse tilsætningsstoffer. Igen kan det være et godt huskeråd at spise kost, der har en så kort ingrediensliste som overhovedet muligt. Og jo flere ukendte ord, du støder på listen, jo mere forarbejdet er produktet formentligt.
Derudover kan det være en god idé at gå efter råvarer, der indeholder masser af gode omega 3-fedtsyrer, zink og B-vitamin. Disse finder du blandt andet i henholdsvis fede fisk, indmad og æg eller mælkeprodukter.
No. 2 – Stress og skæl
Som nævnt tidligere i denne artikel, så mener forskerne, at tilblivelse af skæl kan skyldes stress. Eller i det mindste fremprovokeres eller forværres af stress. Derfor bør du kigge indad, hvis du oplever længere perioder, hvor du gaber over mere, end du egentlig burde.
Det er helt naturligt, at vi gennemgår perioder, hvor vi har mere eller mindre travlt. Og her er den menneskelige fysiologi så forunderligt indrettet, at den arrangerer sig efter dette. Men travlhed og stress er ikke to sider af samme mønt. Travlhed er en forbigående tilstand, mens problemerne med stress opstår, når man igennem en længere periode er presset ud over egne grænser og har lukket ned for kroppens signaler om, at man burde tage den med ro.
Kroppen er på alle måder et kompas, når det kommer til at detektere, hvordan man har det. Og overhører man de små signaler, begynder kroppen at pøse på med flere og flere symptomer. Og her kan skæl, stresset hud eller bumser blot være et af disse signaler, som kroppen giver dig. Så lær din krops signaler at kende. Især når den giver dig et vink med en vognstang om, at du burde stoppe op og passe bedre på dig selv.
Sådan undgå du at forværre din dannelse af skæl
Som nævnt tidligere i denne artikel, så kan der være flere årsager til, at du er plaget af skæl. Men det behøver ikke betyde, at der ikke findes en række tiltag, som du selv kan iværksætte for at forebygge skæl eller for at undgå at forværre tilstanden.
Svamp har ekstra gode vilkår i fugtige områder, hvor den kan boltre sig. Derfor bør du også være påpasselig med at holde din hovedbund tør. Du kan derfor undgå at gå med hue, kasket eller andre hovedbeklædningsgenstande, der holder på varmen. De vil nemlig utvivlsom gøre din hovedbund fugtig og varm, så snart du begynder at svede.
Af samme årsag bør du altid sørge for at tørre din hovedbund godt, når du har været i bad. Allerhelst med en føntørrer så du er sikker på, at du er kommet i bund. Derfor bør du heller ikke samle dit hår i en hestehale, fletning eller knold, hvis det er vådt. Det kan virke som en praktisk foranstaltning, men i virkeligheden skaber du blot en sand rugerede for svampen.
Det kan også være en fordel at skifte lidt ud i hylden på dit badeværelse, så du ikke konstant anvender den samme shampoo. Hår og hovedbund har nemlig den sælsomme tendens, at de kan vænne sig for meget til en vis type shampoo, hvorfor virkningen kan udeblive. Derfor kan det være en god idé at veksle lidt i indholdet.
