Føles dit hår fedtet og irriteret, klør din hovedbund, eller drysser der små hvide flager ned på dit tøj? Hvis du kan sige ja til en eller flere af disse, lider du højst sandsynligt af skæl. Skæl er et ganske almindeligt problem både mænd og kvinder kan døje med. Der findes heldigvis gode muligheder for at både at forebygge og behandle den irriterende hudlidelse.
Det svenske firma Grazette er her en af de store spillere inden for skælshampoo, hvor deres produkter under mærket Neccin er yderst populære. Hvis du er interesseret i at prøve Neccin, kan du i følgende indlæg læse mere om mærkets forskellige produkter, så du er klædt godt på i din købsrejse. Derudover kommer vi også med relevant information omkring, hvad skæl er, og hvorfor det dannes. Hvis man ønsker at forstå, hvordan du mest effektiv kan bekæmpe hudlidelsen med Neccin, er det vigtigt først at vide, hvad skæl helt præcis indebærer.
Hvad er skæl?
Skæl er en meget almindelige hudlidelse, som rammer cirka hver femte dansker. Om end både kvinder og mænd kan rammes af skæl, er mænd mere udsatte på grund af et højere testosteronniveau. Skæl er ikke smitsomt eller farligt, men det kan være yderst generende for den ramte og pinligt, da der desværre er et vist socialt tabu omkring lidelsen.
I al sin enkelthed er skæl en afskalning af døde hudceller fra hårbunden i takt med, at kroppen producerer nye hudceller. Det er en fuldstændig normal proces, både dyr og mennesker gennemgår. Problemet opstår, når der procedures så meget skæl, at det bliver tydeligt og dermed en belastning i hverdagen.
Skæl kan forekomme i to forskellige tilstande. Typisk ses skæl som små hvide hudflager, som hovedsageligt ses i hovedbunden og håret, eller på dit tøj, fordi det drysser ned. Samtidig kan skæl også være gulbrune fedtede skorper, der klæber fast i hovedbunden. Et af de irriterende aspekter ved skæl, udover det rent kosmetiske, er, at det klør.
Grunden til, at din hovedbund klør, er, at hovedbunden irriteres af skællene, hvilket desværre hurtigt kan udvikle sig til at blive et destruktivt mønster, hvor du klør, men jo mere du klør, des mere kløende og irriteret bliver din hovedbund. Det er derfor vigtigt at gribe ind hurtigst muligt, f.eks. med en neccin skælshampoo, for at mildne hudirritationen.
Ofte nævnes tør hovedbund og skæl som værende den samme ting, men det er bestemt ikke tilfældet. Fejltagelsen skyldes højst sandsynligt, at en tør hovedbund også kan resultere i kløe ligesom skæl. Kløe er dog et meget almindeligt symptom, som kan skyldes en bred vifte af årsager fra kemiske hårprodukter til medicinske problemer. Tør hovedbund og skæl er altså ikke det samme. I den forbindelse bør det også nævnes, at skæl heller ikke skyldes en tør hovedbund. Du kan dog sagtens have skæl og en tør hovedbund eller skæl og en fedtet hovedbund. I stedet er der andre årsager til, at skæl dannes i din hovedbund.
Hvorfor får man skæl?
Der er forskellige årsager til, at skæl dannes. Den hyppigste årsag er dog gærsvampen Pityrosporum ovale. Gærsvampen er normalt til stede i hovedbunden hos voksne, hvor den ikke volder problemer. Hos nogle forekommer der dog overvækst af svampen, hvilket fører til en hurtigere omsætning af hudceller i hovedbunden, som resulterer i en øget skældannelse. Visse former for eksem og lidelser kan også risikere at give skæl. Det drejer sig bl.a. om psoriasis, kontakteksem og seboriosk også kendt som skæleksem.
Derudover kan sygdomme med nedsat immunforsvar, f.eks. AIDS/HIV samt neurologiske sygdomme som apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen) og Parkinsons sygdom bære en større risiko for skældannelse.
Hvem er Neccin?
Det svenske firma Grazette står bag mærket Neccin og dets populære produktserie. Det tæller i øjeblikket fire hårprodukter og en håndbalsam. I denne guide fokuserer vi dog udelukkende på deres hårpleje, som de har produceret og leveret siden 1996. Hårprodukterne kan købes i to størrelser i henholdsvis en flaske med 250 ml. samt en større beholder med 1000 ml. Grazette beskriver mærket Neccin som værende Sveriges smarteste hårplejeprodukter. Deres produktopskrifter er unikke og har nærende egenskaber, som kan hjælpe med at løse problemer med irriteret skælramt hud, så både din hovedbund samt dit hår efterlades smukt og sundt.
Hvor kan du købe Neccin shampoo?
Grazette sælger deres Neccin Shampoo B2B. Det vil sige, du som forbruger ikke kan købe produkterne direkte fra Grazettes eget website. Hvis du ønsker at købe deres produkter, skal du i stedet gøre dette gennem deres forhandlere. Dem er der til gengæld heldigvis mange at vælge imellem, hvor skælshampooerne hovedsageligt forhandles hos frisørsaloner og hårshops i form af fysiske forretninger samt webshops.
Der er således god mulighed for at prismatche mellem forhandlerne, så du kan sikre dig den bedste pris på markedet og dermed undgå at betale overpris. Det store udbud af forhandlere betyder også, at du nemmere kan finde en forhandler, som du føler dig mest tryg ved at handle hos.
Neccin Shampoo Dandruff Treatment No. 1
Neccin Shampoo no. 1 er mærkets helt store bestseller, hvor produktet især er egnet til effektivt at bekæmpe akut skæl i hovedbunden. Shampooen er udviklet til at være dobbeltvirkende, hvilket betyder, den behandler skæl, eliminerer tørheden i hovedbunden samt giver dit hår glans. Det unikke ved Neccin shampooen er, at den indeholder Piroctone olamine, hvilket er kendt for at dæmpe dannelsen af gærsvampen Pityrosporum ovale, som netop er den hyppigste årsag til skæl. Udover at forhindre svampevækst renser Neccin No. 1 effektivt, men mildt din hovedbund, hvor dens unikke overfladeaktive blanding, med bl.a. Surfactants, genopretter hovedbundens naturlige bakterieflora.
Anvendelse:
Hårproduktet skal anvendes i vådt hår, hvor du masserer shampooen ind i hovedbunden samt håret, til det skummer. Herefter skal produktet sidde og virke i nogle minutter, inden du skyller det ud med vand. Det er mest givende, hvis processen gentages igen, og du afslutter med en god conditioner. Neccin Shampoo No. 1 kan bruges efter behov eller hver dag.
Neccin Shampoo Dandruff Protector No. 2
Neccin No. 2 er en plejende og ekstra mild skælshampoo. Ligesom Neccin No. 1 indeholder shampooen Piroctone olamine, der vedligeholder din hovedbunds mikroflora. Neccin shampooen er især tilegnet behandling af lettere skældannelse, mens den har en fugtgivende virkning på tør hovedbund grundet udtræk af sukkerroer.
Derudover består skælshampooen af udtræk af grape frø, som indeholder antioxidanter, hvilket ligeledes har en farvebeskyttende virkning. Sidst men ikke mindst er Neccin No. 2 uden sulfater og parabener, så du får en sund hovedbund fri for en masse kemisktunge produkter.
Anvendelse:
Hårproduktet skal masseres ind i dit fugtige hår, hvor det skal sidde og virke i 2-3 minutter. Efter tiden er gået, skylles produktet omhyggeligt ud.
Neccin Conditioner Dandruff Protector No. 3
Neccin Conditioner No. 3 er en parabenfri balsam, der giver dig intakt hår og en sund hovedbund. Dens unikke ingredienser beroliger hovedbunden og sørger for, at den ikke bliver udtørret eller irriteret. Her er Neccin No. 3 ligesom de forrige produkter udstyret med Piroctone olamine samt udtræk fra grape frø.
Conditioneren er således skånsom over for din hovedbund, mens de rige antioxidanter virker farvebeskyttende. Ydermere indeholder Neccin No. 3 et silkeprotein, som efterlader dit hår glansfuldt og blødt. Siden produktet er vegetabilsk, er den både ekstra mild mod din hud, hår og miljø.
Anvendelse:
Neccin No. 3 anvendes i fugtigt hår, hvor det skal sidde og virke i 1-2 minutter, hvorefter det skylles grundigt ud igen, når tiden er gået. Du kan anvende produktet dagligt, hvis det ønskes.
Neccin Shampoo Sensitive Balance No. 4
Ligesom navnet antyder, er Shampoo Sensitive specialudviklet til personer med følsomme og sarte hovedbunde. Skælshampooen har her en plejende effekt, hvor din hovedbund bringes tilbage til den rette fugtbalance. Samtidig er skælshampooen uden sulfater og parabener, hvorimod den indeholder de velkendte ingredienser Piroctone olamine og udtræk fra grape frø.
Anvendelse:
Du anvender Neccin Shampoo No. 4 ved at massere den ind i dit våde hår, hvorefter den skal sidde i 2-3 minutter. Når tiden er gået, skylles produktet grundigt ud. Shampooen er velegnet til daglig brug.
Hold dig selv og din krop i balance med Neccin shampoo
Når det kommer til at passe på sin hovedbund og forebygge mod lidelser som skæl, er der desværre ikke en fuldendt løsning eller et produkt, der kan garantere, at skæl aldrig nogensinde vender tilbage igen. I stedet handler behandling af skæl om at holde tilstanden nede. Her fremhæves skælshampoo, ofte som værende en af de bedste metoder til at mindske skældannelse.
Fordelen ved skælshampoo er, at de er udviklet til at rense din hovedbund igennem, men gøre det skånsomt, så din hovedbund stadig opretholder sin naturlige fugtbalance, så risikoen for fedtet og tør hovedbund minimeres. Siden Neccin shampooer anvender naturlige ingredienser, såsom frø, undgår dit hår også at blive overdynget med kemiske tilsætningsstoffer. Det er aldrig sundt for dit hår eller din hovedbund at blive udsat for skrappe shampooer, stylingsprodukter og føntørrer over længere tid.
Du behøver derfor ikke nødvendigvis lide af skæl eller andre hudlidelser for at kunne få gavn af Neccins shampooer, da de bringer masser af næring og pleje til dit hoved. I sidste ende er vi dog individer med forskellige hud- og hårtyper. Det er derfor ikke til at vide, om et produkt performer nøjagtig på samme måde hos dig. Det bedste, du kan gøre, er derfor at afprøve forskellige skælshampooer på dig selv, og se hvad din hovedbund foretrækker.
Der er dog megen positiv respons omkring Neccin shampoo No. 1 på internettet, så hvis du er interesseret i at testkøre Neccin på din egen hovedbund, kan det være en idé at kigge mod bestselleren, hvis du gerne vil starte et sted, der tyder på at have en højere succesrate for at fungere.