MR er en forkortelse for Magnetisk Resonans, og MR-scanning er en metode til meget præcist at få indblik i specifikke områder i kroppens indre. Siden teknologiens opfindelse i 1970’ene har MR-scanning udviklet sig med ekstrem fart og er nu en udbredt og anerkendt metode i den medicinske branche verden over.
En MR-scanning tager ofte mellem 30-60 minutter og foregår ved, at du placeres i en stor, cylindrisk magnet med åbninger i begge ender. Magneten skaber et kraftigt magnetfelt og udsender radiobølger, der gør, at en computer kan danne et detaljeret billede af et specifikt sted i din krop. Du ligger på et flytbart leje, og den kropsdel, der skal scannes, føres ind i magnetens midte, hvor magnetfeltet er kraftigst, så billedet kan blive så præcist som muligt.
Hvordan fungerer MR-scanning?
Modsat røntgen og CT-scanninger bruges der ikke stråling i MR-scanninger. Teknologien og videnskaben bag MR-scanning fører os derimod helt ind til de mindste byggesten i universet. Alt omkring os er skabt af atomer, også du. Atomer består blandt andet af protoner, og fysikere og kemikere i midten af 1900-tallet opdagede, at hvis protoner udsættes for radiobølger inde i et kraftigt magnetfelt, vil de først opsluge radiobølgerne, for derefter at udsende et nyt radiosignal. Det var en utrolig opdagelse, som hurtigt fik stor betydning i lægeverdenen.
Det er nemlig den opdagelse, man i MR-scanninger gør brug af. Ved hjælp af en computer, der kan omdanne intensiteten af radiosignalerne, kan signalerne omdannes til billeder, der meget præcist fortæller lægerne, hvordan din krop ser ud indvendigt.
Muligheden for at bruge magnetisk resonans til at lokalisere kræftceller blev fremlagt af flere forskellige forskere i starten af 1970’erne. Dr. Raymond Damadian udviklede allerede i 1977 den første MR-scanner med plads til hele kroppen, og lige siden har eksperter og forskere udviklet og forfinet teknologien. Fordi MR-scanning stadig er en relativ ny teknologi, er der stadig aspekter, bivirkninger og langtidssigtede bivirkninger ved MR-scanning, der ikke er undersøgt endnu.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Hvis du er yderligere interesseret i de mere tekniske aspekter ved MR-scanningen, eller bare vil læse lidt mere uddybende om MR-scanningens historie, kan du kaste dig over denne meget letlæselige artikel When and why was MRI invented fra det globale medicinalteknologiske firma GE Healthcare.
MR-scanneren larmer en del under undersøgelsen og vil udsende bankelyde. Du vil dog før undersøgelsen blive tilbudt ørepropper eller høreværn, måske med musik. Hvis du er utilpas ved små rum, kan du på nogle hospitaler få en pårørende med. Du kan også få beroligende medicin, så du nemmere kan komme igennem undersøgelsen, eller se scanneren før undersøgelsen, så du føler dig bedre tilpas. Under alle omstændigheder er du i konstant kontakt med hospitalspersonalet, så du kan altid fortælle dem, hvis du bliver dårligt tilpas.
Efter scanningen vil billederne blive gennemset af lægerne fra den afdeling, der har bestilt MR-scanningen, og afdelingen modtager kort tid derefter en skriftlig kommentar fra lægerne. Patienten vil derefter blive underrettet af den læge, der har bestilt MR-scanningen.
Skal du MR-undersøges på et hospital, foregår det på hospitalets røntgen-afdeling. Der findes også visse privatklinikker og privathospitaler, der har MR-scannere.
Forskellige former for MR-scanninger
Det er langt fra alle MR-scanninger, der foregår på samme måde, og der er forskellige procedurer alt afhængigt af, hvilken del af kroppen du skal have undersøgt. Nogle gange kan det også forekomme, at der skal bruges en MR-scanner, der ser anderledes ud end den typisk cylinderformede. Du kan altid tale med hospitalspersonalet og få svar på dine spørgsmål.
Hvis du skal have undersøgt rygsøjlen eller knæet, vil du få en lille radiomodtager på ryggen eller knæet. På den måde kan man bedre se, hvilke skader eller problemer der gemmer sig de specifikke steder på kroppen.
Skal din prostata undersøges, vil man nogle gange indføre radiomodtageren i endetarmen, før undersøgelsen finder sted. Det er en procedure, der anvendes, hvis der er alvorlig mistanke om prostatakræft, hvorfor det er nødvendigt med meget præcist data. Ved undersøgelse af kvindens indre kønsorganer bliver radiosenderen ikke indført gennem vagina, men bliver derimod placeret ovenover bækkenet, før undersøgelsen starter.
Skal du have undersøgt mavesækken eller tarmsystemet, kan det være, at din læge vil have dig til at faste i tiden op til undersøgelsen, så både mavesæk og tarmsystem er tomme. Du kan læse meget mere om de specifikke fremgangsmåder og procedurer på sundhed.dk.
Kontrastof
Nogle gange kan det ved røntgenundersøgelser, CT-scanninger og MR-scanninger være nødvendigt at injicere et kontrastof i kroppen, der gør, at billedernes klarhed optimeres. Et kontrastof kan ikke gennemtrænges af stråler eller radiobølgerne, og derfor står de indre organer meget tydeligere frem på billederne. Hvis man skal have foretaget en MR-scanning af tarmsystemet, vil man ofte blive bedt om at drikke et kontrastof, så tarmene fremstår tydeligst muligt på billederne.
Kontrastof bruges som sagt ved både røntgenundersøgelser, CT-scanninger og MR-scanninger, men ved de to førstnævnte indeholder kontrastoffet ofte jod. Det kan nogle gange fremkalde allergiske reaktioner. Ved en MR-scanning er det ikke tilfældet, og der er derfor mindre risiko for allergireaktioner ved en MR-scanning.
Til gengæld bruger man ved langt de fleste MR-scanninger kontrastof, der indeholder gadolinium. Gadolinium er et metal, der optages i kroppen eller forlader kroppen gennem urinen indenfor 24 timer. Hvis man har nedsat nyrefunktion, kan det tage længere tid.
Fordi kontrastoffet injiceres i kroppen, kan det påvirke dig. Hvis din MR-scanning kræver brugen af kontrastoffer, vil din læge spørge ind til, om du har nyreproblemer, astma, er i behandling for astma, eller om du tidligere har reageret på kontrastoffer.
Der kan forekomme bivirkninger ved kontrastoffer såsom rødmen, kvalme og hovedpine. Der er dog tale om midlertidige bivirkninger, der fortager sig hurtigt.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Hvornår bruges MR-scanning?
MR-scanninger bruges i mange forskellige tilfælde. Det benyttes f.eks., når der skal undersøges for sygdomme i hjernen og i nervesystemet. Det bruges også ved undersøgelse af de indre organer, ved undersøgelse for hjerte-kar-sygdomme og ved undersøgelse af ryg- og ledsmerter. Derudover bruges MR-scanninger også ofte i forbindelse med kræft, hvor en MR-scanning kan erstatte en mammografi.
Fordi der ikke bruges stråling, er MR-scanning også ideelt til undersøgelse af sæd og æg hos mænd og kvinder. En røntgenundersøgelse eller en CT-scanning ville i det tilfælde være alt for risikabelt, da strålingen kan beskadige æg og sædceller.
Der er dog også områder, hvor MR-scanning ikke altid er fordelagtigt, og hvor andre undersøgelsesmetoder tages i brug. Ved undersøgelser af knogler er en ganske almindelig røntgenundersøgelse bedre, ligesom det ved indre blødninger er bedst at lave en CT-scanning.
Fordi en MR-scanning gør brug af et kraftigt magnetfelt, kan indopereret metal i kroppen (f.eks. skruer eller metalplader) forstyrre billedkvaliteten. Som regel kan billederne bruges alligevel, men det er altid en god ide at henlede hospitalspersonalets opmærksomhed på det, hvis man f.eks. netop har fået foretaget en hofteoperation.
Hvis man er gravid, og specielt hvis man er tidligt i forløbet, anbefales det, at man bruger ultralydsscanninger i stedet for MR-scanninger.
Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til MR-scanning?
Der er ingen beviselige bivirkninger ved en MR-scanning, men der er dog nogle enkelte ting, som du skal være opmærksom på, hvis du skal have foretaget en undersøgelse.
Som nævnt foroven kan indopereret metal i kroppen skabe problemer for billedkvaliteten. Fordi en MR-scanner bruger et kraftigt magnetfelt, vil det tiltrække magnetisk metal. Du skal derfor inden en MR-scanning fjerne piercinger, briller, smykker, og tage tegnebog, mobiltelefon, hævekort med magnetstribe og andre former for elektronik ud af lommerne. Det er selvfølgelig langt fra alle slags metal, der er magnetiske, og indopereret metal er meget sjældent magnetisk, men elektronik kan ikke tåle at komme i en MR-scanner på grund af det kraftige magnetfelt.
Hvis du har pacemaker eller kunstige hjerteklapper, er det en god ide at tage en snak med hospitalspersonalet, inden MR-scanningen finder sted. I værste tilfælde kan magnetfeltet fra MR-scanneren ødelægge eller forstyrre pacemakerens funktioner. Det samme er tilfældet, hvis du har avancerede elektroniske proteser eller på nogen måde har elektronisk udstyr i eller på kroppen. Det er ligeledes en god ide at gøre personalet opmærksom på det, hvis du har skruer, metalplader eller andre former for metal indopereret i kroppen.
Hvis du har metalsplinter i kroppen, enten fra skydevåben eller en arbejdsulykke, skal du også gøre personalet opmærksom på det. Hvis de er lavet af jern eller andet magnetisk metal, kan det forårsage ubehag eller indre blødninger. Hvis du har metal indopereret i hovedet, kan det være meget risikabelt at få foretaget en MR-scanning, og det anbefales på det kraftigste, at du taler med hospitalspersonalet om det.
Hvis du er tatoveret med rød farve eller er tatoveret på store dele af kroppen, kan du risikere at få forbrændinger ved en MR-scanning. Det forhindrer ikke en MR-scanning, men du skal være opmærksom på, om din hud bliver varm.
Makeup indeholder metal og skal derfor tages af inden en MR-scanning. Elektronik kan ikke tåle det kraftige magnetfelt, så mobiltelefoner, bilnøgler osv. skal ikke med ind i MR-scanneren.
Har man fået beroligende medicin, må man ikke køre bil efter scanningen, da man kan være til fare for sig selv og andre. Har man fået et tarmbedøvende middel, kan man opleve lettere synsbesvær efter scanningen, men det er ikke omfattende nok til at påvirke din kørsel.
Hvordan skal jeg forberede mig til en MR-scanning?
Du bliver altid henvist til en MR-scanning af en læge, og du vil altid få tilsendt et indkaldelsesbrev, hvor der også er medsendt en patientvejledning. Der kan du læse alt om MR-scanningen, og hvad du skal være opmærksom på. Det er derfor ekstremt vigtigt, at du læser materialet grundigt igennem, så du ved, hvad du skal gøre for at forberede dig.
I nogle tilfælde kræver en MR-scanning, at du skal faste i nogle dage op til undersøgelsen, så din mavesæk eller tarmsystem er tom. Hvis du ikke følger vejledningerne, kan det i værste fald betyde, at scanningen ikke kan gennemføres, eller at billederne fra scanningen blive ubrugelige, så en ny scanning skal gennemføres.
Inden en scanning skal du som regel have foretaget en blodprøve, og den læge, der har henvist dig til undersøgelsen, vil sørge for, at du får foretaget en blodprøve. Hvis du har behov for det, vil lægen også sørge for, at du kan få beroligende medicin.
Overfor lægen, der har henvist dig, er det vigtigt, at du fortæller, hvis du har indopereret metal i kroppen, plomber i tænderne eller har andre former for metal i kroppen, der ikke kan fjernes. På den måde sikrer man, at billedkvaliteten af MR-scanningen ikke spoleres.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
MR-scanning og graviditet
Der er ingen beviselige problematikker forbundet med at få en MR-scanning under graviditet, men som regel råder man til at vente med en scanning til efter fødslen. Oftest er det ikke muligt for en højgravid kvinde at komme ind i MR-scanneren, og i de fleste tilfælde kan en ultralydsscanning fortælle dig alt, du behøver at vide om dit barns velbefindende.
Der er diskussion blandt eksperter på området, om det kan have risiko for fostret, hvis væv under en MR-scanning opvarmes, ligesom der også er diskussion om, hvorvidt et fosters hørelse kan beskadiges på grund af de voldsomme lyde forbundet med MR-scanning. Der er dog ikke noget bevis for, at de bekymringer er reelle risici.
Der er visse former for kontrastof, som man ikke anbefaler til brug på gravide, da man ikke har undersøgt tilstrækkeligt, hvordan det kan påvirke fostret. De kontrastoffer må kun anvendes, hvis lægerne vurderer, at den gravide mors helbred er i fare.
Man undlader at udføre MR-scanninger af gravide i første trimester af graviditeten, fordi man ikke ønsker at risikere eventuelle komplikationer i forbindelse med fostrets organdannelse. Det er dog stadig langt sikrere at anvende MR-scanning end andre former for scanninger, der bruger stråling, som f.eks. røntgen og CT-scanninger. Langt de fleste eksperter er dog enige om, at risici overvejende er teoretiske, og at fordelene langt overstiger de mulige ulemper. Man anbefaler ganske enkelt at undlade MR-scanninger i første trimester ud fra et forsigtighedsprincip, hvor det er bedre at være på den sikre side.
Ved andet og tredje trimester vurderer lægerne ikke, at det er farligt for fostret at komme gennem en MR-scanning. Du vil dog opleve, at lægerne vil forklare dig, at der endnu ikke er endegyldige undersøgelser, der fastslår konsekvenserne ved MR-scanning for gravide. Du har på alle tidspunkter ret til at afstå en MR-scanning, hvis du ikke tør løbe risikoen.
Hvis du får en MR-scanning, imens du ammer, og du har fået injiceret kontrastof, kan det være en fordel at pumpe mælk ud det første døgn efter for derefter at smide mælken ud. På den måde risikerer du ikke, at der er rester af kontrastoffet i din mælk. Det er meget vigtigt at påpege, at der ikke er nogen beviselige risici forbundet med amning og kontrastoffer. Der er ikke rester af kontrastoffet i din modermælk, men hvis du er nervøs, er det bedre at være på den sikre side.
Børn og MR-scanninger
For børn kan det være skræmmende at få lavet en MR-scanning, og det er hospitalerne selvfølgelig ekstremt opmærksomme på. Børn bliver altid bedøvet før en MR-scanning, så de ikke bliver bange eller bevæger sig for meget rundt, så scanningen bliver forstyrret.
Inden bedøvelsen får barnet et plaster på, der bedøver huden, så det ikke gør ondt, når der skal injiceres bedøvelsesmiddel ind i huden. Nogle gange kan det være svært at lokalisere et barns blodårer, og derfor bliver der nogle gange også brugt bedøvelsesmaske.
Som forælder må du være hos dit barn, indtil barnet er bedøvet, og du må være der, når det vågner op igen. Hvis dit barn har astma, er det altid en god ide at tage astmamedicin med.
Det er vigtigt, at dit barns mave er tom inden bedøvelsen, så der er specifikke former for føde, dit barn må få, alt afhængigt af hvor længe der er, til bedøvelsen skal finde sted. Indtil seks timer før bedøvelsen må dit barn få mad og modermælkserstatning. Indtil fire timer før bedøvelsen må dit barn få modermælk, og indtil to timer før må dit barn få vand, eventuelt en sodavandsis og dit barns almindelige medicin.
Du kan læse meget mere om forberedelser til MR-scanninger, både for voksne og for børn, på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside, hvor du også kan få mere info om MR-scanninger generelt.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Myter om MR-scanning
Der florerer mange rygter og myter om, at man kan risikere, at plomber kan rives ud af munden under en MR-scanning, eller at man kan få varige mén fra undersøgelsen. De fleste har sikkert hørt fra en, de kender, der igen har hørt om nogle, der kom frygtelig galt af sted under en MR-scanning. Selvom teknologien stadig er relativt ny, og det derfor ikke er alle konsekvenser og langtidssigtede bivirkninger, der er undersøgt fuldt ud, er der endnu ikke nogen beviselige konsekvenser ved en MR-scanning, og det er fuldstændig smertefrit at få foretaget.
Så nej, du skal ikke være bange for, at dine plomber ryger ud, eller at din hjerne bliver ødelagt af radiobølgerne. Det er fuldt ud sikkert at få foretaget en MR-scanning, og der er absolut ingen grund til bekymring. Det er en teknologi, der længe har været i brug på hospitaler og klinikker overalt i verden, og metoden har været godkendt af den amerikanske Food and Drugs Administration siden 1980’erne.
Man skal dog, som vi allerede har været inde på, være opmærksom på, at briller, smykker og andre løse metalgenstande kan ryge af under en MR-scanning, og det kan potentielt være farligt. Man skal også tage makeup af, da det kan indeholde metal. Man kan risikere, at makeuppen kan blive varm og brænde huden, da MR-scanneren jo udsender et kraftigt magnetfelt. Af samme årsag kan tatoveringer af forskellig art og størrelse forårsage ubehag eller forbrændinger, hvis der er metal i blækket. Hvis man har piercinger, ringe eller andre former for smykker, skal de tages af inden, da de kan blive varme under scanningen eller gøre scanningsbillederne ubrugelige.
Det er også en udbredt misforståelse at en MR-scanning i sig selv er en behandling, eller at man endegyldigt kan konstatere specifikke sygdomme. MR-scanning er en undersøgelsesmetode, ikke en behandling, og det er en undersøgelsesmetode, der ikke altid kan give endegyldige beviser for en sygdom. Specielt ikke, hvis patienten under undersøgelsen har været urolig, eller hvis patienten har haft metalgenstande på sig, der har forstyrret scanningen. I værste fald bliver billederne ubrugelige, og der må foretages en ny scanning.
Opsummering
MR-scanning er en scanningsmetode, hvor en computer ved hjælp af et magnetfelt, radiobølger og en radiomodtager kan skabe præcise og mangelagrede billeder af kroppens indre. På den måde kan lægerne opdage kræftceller, sygdomme eller misdannelser i kroppen.
Alt afhængigt af hvad lægerne mener, du fejler, vil procedurerne og fremgangsmåden variere, men som udgangspunkt foregår en MR-scanning ved, at du indføres i en cylindrisk magnet, der i omkring en times tid scanner din krop.
Selvom der ingen beviselige bivirkninger og konsekvenser er ved MR-scanninger, er der alligevel en del forbehold, man bør være opmærksom på. Fordi MR-scanning gør brug af et kraftigt magnetfelt, skal du fjerne briller, smykker, piercinger og andre former for løse genstande i metal. Man kan risikere, at de vil blive tiltrukket af magnetfeltet, og det kan i værste tilfælde skabe farlige situationer.
Har du tatoveringer i rød eller tatoveringer, der dækker store dele af kroppen, kan du risikere at få forbrændinger. Du kan godt gennemføre en MR-scanning, men du skal være opmærksom på, om din hud bliver varm. Har du pacemaker eller elektroniske proteser, skal du vende det med hospitalspersonalet, for du kan risikere, at magnetfeltet vil ødelægge din pacemaker.
Man vurderer fra lægeverdenen ikke, at det er farligt for gravide eller ammende kvinder at få foretaget en MR-undersøgelse, men læger fraråder som et forsigtighedsprincip at foretage scanninger af gravide kvinder i første trimester. Som udgangspunkt er ultralydsscanninger meget mere fordelagtige, når det kommer til at afgøre fostrets ve og vel.
Nogle gange kan det være nødvendigt at MR-scanne børn, og som forælder er det vigtigt at tale med sit barn om det, så det ikke bliver skræmmende for barnet. Inden scanningen bedøves barnet, så det ikke bliver bange under scanningen. Der er også en række forholdsregler, man bør efterleve med hensyn til barnets indtag af føde i timerne op til bedøvelsen.
På trods af de mange myter og rygter om, at MR-scanninger er farlige, er det en hel sikker og veltestet metode. Det er på ingen måde smertefuldt at få foretaget en MR-scanning, og der er ingen kendte bivirkninger. Det er ganske enkelt en metode, der skal sikre, at sygdomme og ondsindede kræftceller kan opspores og kureres, inden de udvikler sig. MR-scanningerne er udelukkende skabt for vores helbreds skyld.
