De fleste kender en eller flere, der er blevet ramt af kræft. Faktisk viser nøgletallene om kræft fra Kræftens Bekæmpelse, at hver tredje dansker får kræft, inden de fylder 75 år, og at kun to ud af tre overlever diagnosen. En væsentlig del af forløbet er en MR-scanning, som kan påvise tegn på kræft uden brug af stråling.
I denne artikel kommer vi nærmere ind på, hvad kræft er, og hvad forskellen er på godartede knuder og ondartede knuder, samt hvorfor man bliver MR-scannet under forløbet. Her kommer vi også ind på, hvad en MR-scanning egentlig består af, og hvad man som patient kan forvente af scanningen. Med andre ord bliver du taget kærligt i hånden, så du kan blive klogere på, hvad hver tredje dansker gennemgår i et kræftforløb.
Hvad er kræft?
Kræft, også kaldt cancer, er en samlebetegnelse for et væld af forskellige kræftsygdomme, som kan opstå flere forskellige steder i kroppen. Vores kroppe består af milliarder af celler, og når en af disse celler dør, bliver den skiftet ud med en ny. Denne nye celle bliver dannet ved, at de allerede eksisterende celler deler sig i to.
På samme måde deler kræftceller sig, men ved disse er forskellen, at væksten er ukontrolleret. En ukontrolleret cellevækst betyder, at kræftcellerne ikke kan udføre de opgaver i kroppen, som de raske celler ville have gjort.
Fælles for de forskellige kræftsygdomme er altså, at de begynder med en ukontrolleret cellevækst et sted i kroppen uden formål. Sideløbende med, at kræftcellerne fortsætter med at dele sig i to, opstår der en del af disse celler i kroppen. Disse danner dermed en kræftsvulst.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Man skelner mellem godartede og ondartede knuder
Hvis der sker en fejl i en celle, vil den reparere sig selv med reparationsenzymer. Hvis denne reparation ikke kan lade sig gøre, vil cellerne i kroppen automatisk ødelægge sig selv. Dette betegner man også således, at cellen begår selvmord. Dog opfører kræftceller sig anderledes end raske celler, og derfor begår de ikke selvmord, når der opstår fejl i cellen. Derfor skelner man mellem godartede knuder, som opstår af raske celler, og ondartede knuder, der kommer af kræftceller.
De godartede knuder består af celler, der har delt sig for meget pga. en fejl. Dette er almindeligt, og de kan forsvinde af sig selv eller blive siddende uden en helbredsmæssig fare. Godartede knuder spreder sig ikke, og de må derfor ikke forveksles med kræft.
Ondartede knuder består omvendt af kræftceller, der ikke begår selvmord, og deler sig så mange gange, at cellerne spreder sig i kroppen. Alle disse kræftceller bliver dermed til en kræftknude, som man skal være meget opmærksom på.
Hvad er en MR-scanning, og hvornår bruges det?
MR er en forkortelse for Magnetisk Resonans, og det giver en billeddannelse ved hjælp af magnetfelter og radiobølger. Med andre ord bruges der altså ikke stråling ved en MR-scanning, ligesom det er tilfældet med eksempelvis røntgen og CT-scanning.
En MR-scanning er særligt velegnet til at give et detaljeret billede af hjernen. Derfor kan den afsløre især hjernesvulster, betændelse, blodpropper og andre sygdomme i hjernen – herunder kræftknuder. En MR-scanning tilbydes også til de kvinder, der har en høj risiko for at få brystkræft.
I dette tilfælde fungerer MR-scanningen af brystet som supplement til mammografi og ultralyd. Dette er på grund af, at scanningen kan give et detaljeret billede af mulige forandringer i brystet.
Eksempel: MR-scanning af brystet
En MR-scanning af brystet kan ifølge cancer.dk bruges til følgende scenarier:
- En kræftknude med mulig spredning til lymfeknuder i armhulen, som ikke kan ses på hverken mammografi eller ultralydsscanning
- Til at vurdere om kemoterapi inden en operation har skrumpet kræftknuden
- Inden en brystbevarende operation, hvis en mammografi eller ultralydsscanning har vist, at der er flere kræftknuder inden for samme område i brystet
- Hvis der er fundet kræft i brystvorten, hvor mammografi og ultralydsscanning har påvist, at der hverken er tale om kræft eller forstadier til kræft i brystet
- Ved screening af yngre kvinder, der har høj risiko for at få brystkræft pga. arvelig genmutation.
Når man skal have MR-scannet sine bryster, ligger man på maven med brysterne nede i to spoler, som er særligt tilpasset en scanning af bryster. I særlige tilfælde vil kvinden, der skal have scannet sine bryster, få sprøjtet et kontrastmiddel ind i blodårerne af lægen. Dette bliver gjort, så lægen kan vurdere, om der er tegn på nogle nye, små blodårer, som altså kendetegner kræft.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Hvordan foregår MR-scanningen?
Om man skal have foretaget en MR-scanning af sine bryster eller sit hoved for mistanke om kræft er underordnet – for scanningen foregår på samme måde. Det vigtigste under en MR-scanning er, at patienten ligger helt stille, for den mindste uro i kroppen kan mislykke scanningen.
Scanneren er tunnelformet og har en åbning i begge ender. Grundet scannerens udformning kan det give patienten klaustrofobi, hvis man har det svært med små rum. Derfor anbefales det at få noget beroligende medicin inden scanningen. Her er det naturligvis vigtigt, at du taler med din egen læge om dine muligheder.
Under scanningen kan patienten få ørepropper eller høretelefoner med musik i ørerne, så bankelydene fra scanneren ikke forskrækker eller distraherer. Hele undersøgelsen varer mellem 20-45 minutter. Vær opmærksom på, at patienter, der MR-scannes, ikke må have metal på sig, da det forstyrrer billederne, der tages. Følgende genstande indeholder metal:
- Høreapparat
- Tandproteser
- Pacemaker
- Piercing
- Smykker
- Kosmetisk – for eksempel mascara.
Ovenstående genstande er ikke alle mulige at fjerne inden en scanning. De metalgenstande, der kan fjernes, skal derfor fjernes. Af ovenstående grunde må patienter derfor heller ikke have makeup på, når de skal scannes.
Mistanke om kræft? Søg læge straks
Med en MR-scanning kommer man som patient længere i forløbet med at bekæmpe (og forebygge) kræften. Men inden en mulig scanning har du selv et ansvar. Et ansvar for at tjekke dig selv hver dag for knuder og uforklarlige forandringer i kroppen. Jo tidligere det opdages, desto større sandsynlighed er der for, at canceren behandles i tide og for at overleve. Så: tjek dig selv jævnligt, og tøv endelig ikke med at gå til lægen. Vil du vide mere om kræft, og hvordan behandlingen foregår, så læs meget mere inde på Sundhed.dk.