Skal du have en MR-scanning i den nærmeste fremtid, og er du nervøs for, hvilke bivirkninger en sådan undersøgelse kan have? Du er langtfra den eneste med bekymringer, og hvis du læser med her, kan du forhåbentlig få svar på dine spørgsmål og bekymringer.
Du kan i første omgang ånde lettet op, for der er endnu ikke bevis for, at MR-scanninger har bivirkninger. Det er fuldstændig ufarligt og smertefrit. Det kan forekomme, at patienter oplever hovedpine, kvalme eller svimmelhed, men det fortager sig i løbet af kort tid. Modsat røntgen og CT-scanning bruger MR-undersøgelser ikke stråling, men en kombination af radiobølger, et kraftigt magnetfelt, en radiomodtager og en computer til at danne et komplekst og detaljerigt billede af kroppens indre. Det betyder, at MR-scanninger kan foretages langt oftere og uden risiko for at påvirke kroppens celler.
Der florerer mange rygter om bivirkningerne ved MR-scanning, men de er netop blot rygter. Når det er sagt, er der alligevel en række problematikker og forbehold, man skal være opmærksom på i forbindelse med MR-scanning. I denne artikel vil vi forsøge at give dig et overblik over nogle af de ting, du skal være opmærksom på, hvis du skal have foretaget en MR-scanning i den nærmeste fremtid.
Forbehold ved MR-scanning i forbindelse med magnetisme og metal i kroppen
Har du metal indopereret i kroppen, og er du bange for, at du på den ene eller anden måde vil opleve bivirkninger ved MR-scanning? Fordi en MR-scanner bruger et kraftigt magnetfelt er der selvfølgelig nogle forbehold i den forbindelse. Inden en MR-scanning skal du f.eks. tage piercinger, briller, smykker og andre løse genstande af metal af. De kan nemlig tiltrækkes af det kraftige magnetfelt, og det kan skabe farlige situationer.
Hvis du har plomber i tænderne, skal du ikke være bange for bivirkninger ved MR-scanning. Dine plomber vil ikke ryge ud eller gøre ondt på nogen måde. Har du derimod indopereret metal i ansigtet eller i hovedet, kan det være et problem, hvis metallet er magnetisk. Det er dog meget sjældent tilfældet, for som regel udgør indopereret metal ikke en risiko. Det kan dog være, at du har metalsplinter i kroppen, enten fra skydevåben eller en arbejdsulykke, og du kan risikere, at de kan bevæge sig en smule og skabe ubehag eller indre blødninger.
Har du pacemaker, insulinpumpe eller en mekanisk protese, er det ikke sikkert, at du må foretage en MR-scanning, da scannerens magnetfelt vil ødelægge maskinerne. Af samme årsag må man heller ikke have elektroniske genstande som f.eks. mobiltelefoner eller høreapparater med ind i scanneren.
Inden en MR-scanning er det vigtigt, at du tager makeup af, for nogle former for makeup indeholder jern. Under et magnetfelt kan jernet i makeuppen opvarmes, og det kan forårsage ubehag eller forbrændinger. Det samme er tilfældet med tatoveringer, specielt hvis din tatovering er i rød eller dækker store dele af kroppen. Eventuelle metaller i blækket kan opvarmes under en MR-scanning, og det kan forårsage forbrænding. Det betyder ikke, at du ikke kan foretage en MR-undersøgelse, men du skal være opmærksom under scanningen.
Har man af forskellige årsager metal i eller på kroppen, kan man altså komme til at opleve ubehag ved en MR-scanning, og der kan således være nogle bivirkninger. Men de bivirkninger er ikke et direkte resultat af MR-scanningen i sig selv.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Forbehold i forbindelse med kontraststoffer og beroligende medicin
Nogle gange kan det være nødvendigt under en MR-scanning at få de indre organer til at stå ekstra tydeligt frem, så eventuelle sygdomme bedre kan ses. I sådanne tilfælde vil du opleve at få injiceret et såkaldt kontraststof. Kontraststof er sværere for MR-scanneren at se, og derfor får det alt andet til at fremstå tydeligere.
I Danmark er alle kontraststoffer baseret på metallet gadolinium, der fremkommer naturligt i bjergformationer. Gadolinium optages af kroppen og udskilles igennem urinen. En person med normal nyrefunktion vil opleve, at kontraststoffet er ude af kroppen efter 24 timer. Der kan opstå bivirkninger ved indsprøjtning af kontraststof, men det er yderst sjældent, at de er vedvarende. Ofte vil der være tale om milde bivirkninger som rødmen, kvalme, hovedpine eller opkast. Nogle patienter oplever at få allergiske reaktioner af kontraststoffet, og hvis du har oplevet en sådan allergisk reaktion, er det vigtigt, at du fortæller hospitalspersonalet om det.
Patienter med nedsat nyrefunktion eller nyresygdom må ikke injiceres med særlige former for kontraststof, da det kan have bivirkninger og sætter nyrerne på unødvendigt overarbejde.
For gravide og ammende kvinder er der stadig manglende forskning på området. Som udgangspunkt anbefaler man ikke gravide kvinder at få foretaget en MR-scanning før andet trimester. Det skyldes et forsigtighedsprincip, da man endnu ikke er sikker på, hvorvidt MR-scanningen påvirker fostrets organdannelse. For ammende kvinder kan der være risiko for, at kontraststof finder over i mælken, og derfor er der visse former for kontraststof, der ikke bruges til ammende kvinder. Ammer du, kan du vælge at holde en kort pause med amningen, indtil det er sikkert, at kontraststofferne er ude af din krop. Du kan læse meget mere om kontraststoffer på Sundhed.dk.
Hvis du lider af klaustrofobi eller angst, eller hvis du ikke er tryg ved høje lyde, kan der være psykiske bivirkninger ved at få foretaget en MR-scanning. I de tilfælde kan du af en læge få beroligende medicin. Du kan i nogle tilfælde også få en støtteperson med ind i undersøgelsesrummet. MR-scanneren laver høje bankelyde, og hvis det forstyrrer dig, kan du inden undersøgelsen få ørepropper eller høreværn, måske med musik, med ind i MR-scanneren.
Hvis du har fået beroligende medicin, må du ikke efterfølgende køre bil, og hvis du har fået tarmberoligende medicin, kan det påvirke dit syn midlertidigt. Bivirkningerne ved den tarmberoligende medicin er dog ikke kraftige nok til at påvirke din kørsel. Man kan altså godt komme til at opleve ubehag i forbindelse med brugen af kontraststoffer og beroligende medicin ved en MR-scanning, men selve MR-undersøgelsen er i sig selv ikke farlig.
Book en scanning i dag, og bliv ringet op hurtigst muligt for nærmere information omkring din aftale.
Sæt fokus på dit helbred med en omfattende MR-helkropsundersøgelse
Opsummering
Der er ingen beviselige bivirkninger ved MR-scanninger i sig selv, men der kan være bivirkninger, hvis du har metal i eller på kroppen, der kan reagere på scannerens magnetfelt. Der kan ligeledes også være milde bivirkninger ved de kontraststoffer, der injiceres i patienten for at få de indre organer til at fremstå tydeligere på scanningsbilleder.
For gravide kvinder anbefales det ikke at få foretaget MR-scanninger, før efter graviditeten er overstået, og for ammende kvinder og patienter med nedsat nyrefunktion er der visse former for kontraststoffer, der ikke anvendes. Det er meget vigtigt at påpege, at MR-scanninger ikke i sig selv medfører bivirkninger, og hvis der fremkommer bivirkninger, er det andre faktorer, der spiller ind.