Grå hår er noget, stort set alle vil stifte bekendtskab med før eller siden. De grå hår begynder typisk at vise sig i alderen 40-60 år, det er dog en meget individuel sag. Denne naturlige proces, kan man både vælge at skjule eller forsøge at forebygge.
Det er selvfølgelig ikke alle, som hverken ser de grå hår som et problem, eller skammer sig over dem. Nogle mennesker glæder sig ligefrem til at få en grå hårpagt.
Dette indlæg er dog til dem, som gerne vil forsøge at mindske mængden af grå hår, og forhåbentlig give håret de rigtige værktøjer til at beholde farven.
Hvis du gerne vil vide mere om hvad eksperterne siger om gråt hår, så kan du læse det her.
Sideindhold
Hvorfor får man grå hår?
Inden vi kommer ind på hvordan man undgår grå hår, skal vi have fundet ud af hvorfor vi rent faktisk får dem.
Der sker noget helt bestemt inde i de enkelte hårsække som vi har på hovedet, der gør at de mister deres oprindelige pigment. En hårsæk kaldes også en hårfollikel, og dem har vi omkring 100.000 – 150.000 i vores hovedbund.
Vores hårsække arbejder individuelt, hvilket er grunden til at det starter med enkelte grå hår, og ikke bliver fuldstændig gråhåret på samme tid. Håret får sin farve fra et pigment som vi kalder melanin, dette pigment bestemmer også vores hudfarve. Der findes 2 forskellige typer melanin, hvor den ene type er mørk/sort og den anden er gul/rød. Det er sammensætningen af disse 2 typer, som bestemmer farven på ens hår.
Håret bliver gråt, når det ikke længere får tilstrækkeligt med melanin. Uden melanin vokser håret ud i sin basiske tilstand, som er hvidt eller gråligt.Spørgsmålet lyder så: hvorfor har håret ikke længere tilstrækkeligt pigment? Trods meget forskning på området, har man endnu ikke et endegyldigt svar på spørgsmålet. Så et længere og mere teknisk svar på spørgsmålet er desværre ikke tilgængeligt i skrivende stund. Vi må tage til takke med det vi allesammen ved, og det er at grå hår hænger sammen med det at blive ældre.
Forskning har vist at man kan selv påvirke kroppens aldringsproces både negativt og positivt, hvilket også betyder at man i teorien kan fremprovokere eller forebygge gråt hår.
Undgå gråt hår
Som nævnt kan aldringsprocessen i kroppen påvirkes i begge retninger, men hvordan gør man det? Her er 3 ting man skal undgå, hvis man ikke vil fremprovokere gråt og trist hår
Stress kan give grå hår
De fleste er klar over at stress på ingen måde er sundt for hverken det fysiske eller psykiske helbred. Ifølge den anerkendte forsker Robert Lefkowitz fra USA, kan lange perioder med stress være årsag til en tidlig aldring af kropen, og på den måde give grå hår i en tidligere alder.
Når man taler om stress og gråt hår, bliver USA’s tidligere præsident Barack Obama ofte nævnt. Hvis man ser på før og efter billeder af hans første præsidentperiode, er forskellen ret iøjnefaldende.
Omfanget af Barack’s stressniveau i årene som præsident, er dog svært for andre at spå om, og ligeledes har han alderen hvor man typisk bliver gråhåret. Derfor kan man på ingen måde bevise at hans grå hår hænger sammen med stress.
Pointen er, at man bør undgå stress i lange perioder, hvad enten det er jobbet, familien eller noget helt tredje der er årsagen. Det er svært at undgå stress i små mængder, men vær opmærksom på at det ikke fortsætter.
Rygning gør dig gråhåret
Det er måske lige voldsomt nok at sige, at en konsekvens ved rygning er at man bliver gråhåret. Mange undersøgelser har dog forbundet rygning og den stress kroppen udsættes for, når den forsøger at bekæmpe røgen, med for tidlig aldring af kroppen.
Ryger man, og vil man gerne stoppe er dette blot endnu en grund til at stoppe, selvom der mange og meget vigtigere grunde til at stoppe med at ryge.
Desuden kan rygning også forværre andre hovedbundslidelser som eksempelvis Seboroisk eksem.
Traumatisk chok
En meget traumatisk oplevelse kan fremprovokere hårtab og grå hår. Her snakker vi om en forholdsvis kortvarig men meget voldsom psykisk eller fysisk påvirkning, som eksempelvis kunne opstå ved pludselig dødsfald i familien eller alvorlig sygdom.
Nogle påstår at disse tilfælde kan være så ekstreme at man bliver totalt hvidhåret på en enkelt nat. Det er lidt af en myte, men så alligevel ikke. Den ekstreme stress kroppen modtager ved et traumatisk chok, kan resultere i ekstremt hårtab. Når man taber noget af håret på denne måde går det ud over de ældste hårstrå.
Sker dette når man allerede er en smule gråhåret, vil det være de nye og grålige hårstrå, som er tilbage og hele hårpagten vil på få dage virke mere hvid/grå. Derfor er det misforståelse at tro at alt håret “bliver” gråt, det er blot det grå, som nu er i overtal.
Fjern de grå hår
Nu har vi snakket om hvordan man undgår og forlænger tiden med farverigt hår, men hvad nu hvis de allerede er kommet og man gerne vil have dem gemt eller fjernet igen?
Der er heldigvis flere muligheder for at komme de grå hår til livs.
Den første og mest oplagte måde at skjule de grå hår, er ved at farve sit hår. Det kan selvfølgelig gøres på mange forskellige måde, men det er primært kvinder som benytter sig af at farve sit hår.
Hvad gør man, hvis man ikke vil farve sit hår, men gerne vil af med sine grå hår? Her kan man forsøge at hjælpe kroppen indefra, med nogle speciallavet kosttilskud, som har vist at kunne øge produktionen af melanin.
Foligain Anti Grey
Foligain er et gammelt og anerkendt brand, hvis produktsortiment primært består af produkter mod hårtab. De har lavet et specielt kosttilskud til håret, som kan reducere mængden af grå hår og frembringe håret oprindelige farvetilstand.
Foligain Anti Grey indeholder nogle aktive ingredienser, som styrker den molekylære struktur i håret, og bekæmper stress hormoner, som fremmer udviklingen af de grå hår.
Ingredienser:
- Padderokke (7%) – Kendes også som Equisetum arvense. Det er en plante som har antiseptiske- og anti-aging egenskaber, som er fordelagtige når det kommer til vedligeholde sundt hår og undgå de grå hår. Det er blot nogle af de mange fordele ved et tilskud med padderokke
- Plantesteroler (45% beta-sitosterol) – Steroler er sunde fedtstoffer, som kan hjælpe med at styrke immunsystem og sænke ens kolesterol. I forhold til grå hår, er plantesteroler et effektivt næringsstof til at bekæmpe virkningerne af stress.
- Byggræs – Dette går ind under kategorien superfood, og med god grund. Byggræs indeholder bl.a. A- C- og E-vitamin, samt jern, magnesium og aminosyre, hvilke er vitale vitaminer og mineraler til håret.
Denne kraftige sammensætning af ingredienser giver kroppen de nødvendige enzymer, vitaminer og mineraler til kroppens produktion af melanin. Derudover styrker tilskuddet også håret og hovedbunden. Er man i underskud af disse næringsstoffer vil man formentlig hurtigt opleve en positivt effekt af Foligains Anti Grey tilskud.
Dette kosttilskud kan også bruges af dem, som allerede farver håret. Med Anti Grey kan man forlænge perioden mellem hårfarvning, da tilskuddet reducerer hastigheden og mængden nye grå hår.
Vitaminer er vigtige mod gråt hår
Det er vigtigt at ens vitamin- og mineralbehov er dækket, når det kommer til bekæmpelse af de grå hår. Det er sjældent at man får alle de nødvendige næringsstoffer igennem kosten, også selvom man synes at man spiser meget varieret.
Et godt dækket vitamin behov er desuden også vigtigt for ens overordnede helbred, og bør derfor være mere i fokus. Det anbefales at man uanset alder eller køn, anskaffer sig et godt multivitamin.
Bruger man dagligt et godt kosttilskud til håret, og et godt multivitamin bør man kunne se en forbedring efter 6-8 uger.
De grå hår i hårbunden er et klassisk tegn på alderdom, men følger man rådene i dette indlæg, kan man muligvis forsinke de grå nuancer med helt op til 5-10 år.