Op til hver tredje mand døjer med hår på ryggen. Mænd har ofte en meget kraftigere hårvækst end kvinder, hvilket kan være generende på nogle områder. Man tænker typisk, at det kun er kvinder, der gerne vil af med uønsket hårvækst, men flere og flere mænd vil nu også gerne af med deres uønskede hårvækst – det gælder især håret på ryggen, da det ikke har nogen funktion og ofte for flere virker utiltrækkende at se på.
Der findes et utal af muligheder, du kan bruge til at fjerne håret på ryggen. Men hvilken en er bedst, når det gælder mindst smerte, og hvilken en er god, når du gerne vil have fjernet så meget hår som muligt? Det kan være svært at finde den metode, der er bedst til dig. Og derfor har vi her samlet en guide til dig, der som mand gerne vil have fjernet håret på ryggen på den bedst mulige måde.
Hvilke metoder findes der for fjernelse af hår på ryggen?
Der findes mange forskellige metoder til fjernelse af uønsket hårvækst på ryggen. Og uanset om det skyldes komfort, eller du blot synes, det er grimt, er det ikke svært at komme til få tid til en behandling. Der er nemlig som sagt mange metoder, der kan hjælpe dig af med det meste af håret i kortere eller længere tid. Du kan barbere håret af, vokse det væk, epilere det væk, fjerne det med laser og meget andet. De forskellige metoder afhænger af, hvor længe det skal holde, og hvor meget du vil have fjernet.
Det har også noget med din smertegrænse at gøre, idet flere af metoderne kan gøre forholdsvist ondt. Alt dette skal du have i baghovedet, når du skal finde den metode, der passer bedst til dig.
Førhen har det været nødvendigt at få hjælp til at fjerne hår på ryggen, fordi man ikke selv kan nå derom, men med mange nyere og smartere værktøjer kan du nu selv gøre det. Og det er nok meget rart, hvis man ikke synes, at man vil dele netop denne oplevelse med andre.
Book en gratis tid til forundersøgelse, og bliv ringet op inden for 2 hverdage.
Den klassiske: Barber hår på ryggen væk
Ofte findes denne type af barbermaskiner med et længere håndtag, så du både kan nå ryg, skuldre og arme. Typisk vil man også kunne vende dette håndtag, når du skal fjerne håret på lænden og længere nede på ryggen. Så vender du blot skaftet og barbermaskinen på tværs, så du kan nå hårene nedefra. På den måde kan du altså helt og aldeles nå alle hår på ryggen, som du ellers skulle haft en anden til at gøre for dig.
En ulempe ved barbering er dog, at håret kan vokse ud på helt ned til to dage, når du skærer håret af ved overfladen af huden, og du skal derfor barbere dig regelmæssigt for at opretholde resultatet – og det kan virke anstrengende i længden. Dog er det den mindst smertefulde metode for fjernelse af hårene på ryggen. Det kommer derfor meget an på, hvad du prioriterer, og hvad du vil have ud af din hårfjernelse.
Fjern hår på ryggen med voks – på klinik eller gør-det-selv?
En af de mest almindelige måder at fjerne hår på ryggen med er ved hjælp af voks. Fordelene her er, at du kan få det gjort professionelt ved en voksbehandler. Så er du sikker på, at det bliver gjort ordentligt, og så holder det i 4-5 uger, hvor du ikke behøver at tænke på dine hår på ryggen. Det kan være meget smertefuldt, men flere og flere mænd gør det. Antallet af mænd, der får fjernet hår på kroppen med voks, er eksploderet de seneste år. Og det gælder især hårene på ryggen – fordi man på den måde ikke behøver at gøre det ofte og ikke skal besværes med at nå om på ryggen selv. En anden fordel ved voksbehandling af ryggen er også, at de hår, som så vokser ud igen, bliver mere bløde – modsat barbering, hvor de nye hår bliver til stive stubbe.
En ulempe ved at vokse hårene væk ved en behandler er dog, at det kan blive en smule dyrt i længden, især fordi det ofte er noget, man gerne vil holde ved lige. Og hvis det koster nogle hundrede kroner pr. gang, kan det hurtigt rende op. Så hvis du for eksempel ser det i forhold til den ovenstående barbering, så er det noget dyrere.
Ved barberingen skal du selvfølgelig ud og investere i en barbermaskine, men det er dog en engangsinvestering. Når du først har købt den, så holder den til rigtig mange barberinger. Så her kommer det især an på din økonomi, og om du gerne vil have den glatte ryg i længere tid eller godt kan klare at det vokser hurtigt ud igen. Derfor hænger det igen sammen med de behov, du har for fjernelse af håret på ryggen.
Det skal dog bemærkes, at du også kan fjerne hårene på ryggen med voks selv – uden at bruge penge på at gå til en klinik. Her har du dog brug for hjælp fra din kæreste eller en anden, som du stoler på. Du kan blot købe voksstrimler og voks, og med nogle få strimler kan du få dækket hele ryggen. På den måde sparer du penge, men på den anden side er du nødt til at få hjælp. Det kan nemlig være svært – hvis ikke umuligt – at nå med voksstrimlerne helt omme på ryggen alene. Men med hjælp kan det lykkes, og du kan være hårfri i flere uger.
Fjern hårene på ryggen med epilering
Hvis du gerne vil have, at hårene på ryggen bliver fjernet i længere tid af gangen, kan du epilere dem væk. Det kan dog gøre ret ondt, fordi en epileringsmaskine tager fat i hårene helt nede ved rødderne – lidt ligesom vi også så det ved voksen. Tænk på det som en pincet, der tager hvert enkelt hår ud, bare med en maskine, der kan tage flere hår af gangen ud. Det er smertefuldt, men det er også meget effektivt. Huden vænner sig dog mere og mere til det, så når du har prøvet det et par gange, skulle det gerne være lidt mindre smertefuldt løbende.
Her skal du tog være opmærksom på, at dine hår ikke må være for lange, når du går i gang. De må nemlig max være fem millimeter lange. Det gode ved denne metode er, at det holder i lang tid. Hårene skal gro helt ud igen fra start, og det tager tid. Det er derfor en helt klar fordel, som minder meget om voksen, og som er ideel til dig, der ikke vil tænke på dine hår på ryggen konstant.
Hårfjerning med creme
Hvis du ikke er så god til smerte, kan det være en fordel at bruge en hårfjerningscreme, der kan ”ætse” hårene væk med dets kemikalier. Du kan købe denne hårfjerningscreme de steder, hvor du ellers ville købe hudplejningsprodukter, og det er meget nemt at få fat i. Hvis du lader cremen sidde i noget tid, bliver proteinerne i håret ætset væk, og du kan nemt og smertefrit fjerne hårene. Det skader heller ikke huden i længden. Ulempen her er dog, at den minder meget om barbering, da hårene bliver fjernet helt nede ved huden og altså ikke ved rødderne som ved voksning. Det gør, at metoden ikke er så holdbar i længden. Her går der et par dage, og så kan du allerede se hår igen. Dog går der lidt længere tid før de er ligeså lange som da du startede med at fjerne dem. Du kan selvfølgelig blot gøre det løbende, så du holder hårene nede. Denne metode kan også være nemmere at gøre med hjælp fra din kæreste eller lignende. Alt de skal gøre er at smøre cremen ud og så skal du bare vente. Det kan også være en fordel, hvis du nu kun har kraftig hårvækst på det øverste af skuldrene, som vi nogen gange ser det. For så kan du selv nå det med cremen og blot smøre det ud uden hjælp fra andre.
Permanent hårfjerning på ryggen
Hvis du ikke selv orker at fjerne dine hår igen og igen, når de vokser ud, kan det også gøres permanent på en hudlægeklinik. Her sker det oftest med det, der hedder IPL (intenst pulseret lys) og diode laser. De er begge to meget effektive metoder til uønsket hårvækst – som også er permanent. Det er derfor klart en af de bedste metoder, hvis du gerne vil holde hårvæksten nede permanent. De to metoder foregår på to forskellige måder.
Ved IPL belyses hårene i få millisekunder med et kraftigt lysglimt, der omdanner varme i hårene. Derfor ødelægges hårsækkene. Men da man kun rammer en del af hårene på samme tid, er det nødvendigt med flere behandlinger for at ramme alle hårsække.
Hvis du skal fjerne hår på ryggen med en diode laser, passere laserens stråler gennem huden mod hårfolliklerne. Den gennemtrængende energi fra laseren opvarmer hårrødderne og ødelægger dem, så der ikke kommer en hårvækst i fremtiden.
Ved disse former for behandlinger kommer ca. 50 procent af hårene typisk tilbage igen efter én behandling. Derfor skal behandlingen gentages et par gange for at du kan opnå det resultat, som du gerne vil have. Du skal derfor ikke regne med at være fuldstændig hårfri efter blot én behandling.
Du skal også have i mente, at dette ikke er en 100 procent hårfjernelse – selv efter flere behandlinger. Det er nemlig kun en reduktion af de eksisterende hår. Derfor vil du aldrig blive 100 procent hårfri, da du kan have hår liggende i dvale i den dybere underhud, der kan påvirkes ved hormonelle forandringer. Til gengæld kan du godt regne med, at størstedelen af håret vil være permanent væk efter et par behandlinger. Det kan derfor godt betale sig – især ved uønsket hårvækst på ryggen – hvor det kan gøre en stor forskel at få fjernet størstedelen af hårene.
Book en gratis tid til forundersøgelse, og bliv ringet op inden for 2 hverdage.
Hvorfor har vi overhovedet hår?
Mennesket har altid haft hår, men vi har efterhånden mistet mere og mere af det – sammenlignet med tidligere, hvor vores kroppe var dækket af hår. En af grundene til at meget af håret er væk er, at vores kroppe undgår overophedning. Sved køler os ned gennem fordampning, og vores kroppe kan bedre tilpasse sig ekstreme temperaturer med blot et tyndt lag af hår. Det hår der er tilbage på vores kroppe har flere forskellige formål.
Håret på hovedet skaber beskyttelse mod solen på hovedbunden. Vores hår på øjenbrynene hjælper vores øjne med at holde sig fri for sved og regn. Hårene på ben, arme og ryg siges at yde beskyttelse mod snitsår, skrammer, slitage og ubehagelige insekter, hvilket især var vigtigt dengang vi jagede meget i naturen. Men i dag er det knap så vigtigt, så der er ingen grund til at beholde håret, hvis det er til gene for dig. Derfor giver det god mening at fjerne det, hvis du ikke vil have det.
Skal håret fjernes andre steder end fra ryggen?
Når det kommer til hårvækst og mænd, kan der være mange diskussioner og tvivl omkring, hvad der skal trimmes, hvad der skal beholdes og hvad der skal helt væk. Så hvilke hår skal fjernes og hvilke skal trimmes? Ofte er tendensen, at hår i næse og øre skal fjernes, hår på brystet skal trimmes og håret på ryggen skal fjernes helt.
Det er der selvfølgelig forskel på fra mand til mand, men det er oftest sådan trenden lyder. Typisk kan der være flere fordele i også at trimme håret under armene – både fordi det ser mere clean ud, men også fordi det fjerner noget af svedlugten.
Det, de fleste er enige om er dog, at håret på ryggen skal fjernes så meget som det er muligt. Med denne guide har du fået flere råd til, hvordan du kan fjerne håret på ryggen, så det er væk i enten kortere og længere tid. Så det er bare med at komme i gang.