Der kan være forskellige årsager til, at kvinder i forskellige aldersgrupper kan ønske løft af bryster gennem et kirurgisk indgreb. Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men typisk er det graviditet eller større vægttab, der forårsager, at brysterne kan komme til at miste volumen og se slappe ud.
Fra patient til patient vil der være forskel på, om et brystløft foretages som eneste indgreb, eller om løftet kombineres med en brystforstørrende operation.
Er du ked af, hvordan dine bryster ser ud, eller ønsker du mere viden om, hvordan en operation med brystløft foregår, kan du læse med videre.
Her finder du svar på en række af de mest vigtige spørgsmål, som helt naturligt vil opstå, når du går med tanker om et plastkirurgisk indgreb.
- Førende inden for brystforstørrelse
- Anvender de nyeste metoder
- Mere end 25 års erfaring
CeriX
- Anmelderrost specialklinik
- Landsdækkende konsultationer
- Certificeret restylane klinik
Hvor kan jeg få udført en operation med løft af bryst i Danmark?
Ønsker du et brystkirurgisk indgreb, kan du vælge et privathospital eller privatklinik, som begge skal være registreret hos Styrelsen For Patientsikkerhed – dette kan være Roskilde Privathospital.
Det er vigtigt, at du sørger for at vælge dig et professionelt sted, hvor kirurgerne og sygeplejerskerne er specialuddannede til at udføre og behandle plastkirurgiske patienter.
På klinikkernes hjemmesider kan du danne dig et indtryk af stedets ekspertise og behandlingsmuligheder. De vil have deres operationsmuligheder listet og beskrevet, så du kan være sikker på at rette henvendelse til et sted, som kan hjælpe dig både med vejledning og give dig det mest resultatet med indgrebet.
Du kan bruge disse parametre, når du vil sikre dig at finde det bedste sted, der kan udføre din brystkirurgiske operation:
- Personalets uddannelsesniveauer
- Stedets behandlingstilbud
- Ekspertise og professionalisme
- Kundeservice
Det er ikke kun operationsteknikker og behandlingstilbud, du skal forholde dig til, når du skal vælge det bedste privathospital. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i dit operationsforløb fra første kontakt til sidste kontrol og opfølgning.
Serviceniveauet afspejles på klinikkernes hjemmesider. Du kan med fordel gå efter de klinikker, der har de mest udførlige beskrivelser.
Hvad er formålet og effekterne med et løft af bryster?
På Sundhed.dk fremgår det, at formålet med et brystløft er at stramme huden op, så brystet får et yngre udseende. Selvom der ikke nødvendigvis laves brystforstørrelse i forbindelse med et løft, kan operationen få patientens bryster til at fremstå med øget volumen, da udseendet strammes op.
Der findes forskellige teknikker til at foretage løftet. I hovedparten af tilfældene bortopereres overflødig hud og/eller væv omkring brystvorterne. Brystvorterne placeres – sammen med nerver og blodforsyning – til deres nye og mere optimale placering på brysterne.
Indgrebet bliver i de fleste tilfælde udført i fuld narkose, og effekterne er følgende:
- Mere rund form på brysterne
- Øget fylde der skaber et yngre udseende omkring brystet
- Naturligt løft
Når brysterne løftes op til deres nye position, vil det skabe et mere fyldigt og yngre udseende.
Selvom det er et engangsindgreb, skal du være bekendt med, at brysterne som følge af kroppens naturlige aldringsproces med tiden kan komme til at hænge igen. Med alderen mister huden sin spændstighed og elasticitet, og derfor vil resultatet efter et løft af bryster ændre sig gennem årene.
Hvad er forskellen på et lille og et stort brystløft?
Når du samarbejder med en professionel og anerkendt privatklinik, der er godkendt til at udføre plastkirurgiske indgreb, vil de tilbyde forskellige teknikker til brystløft. Hos Cerix kan du læse om dine muligheder.
Hvilken type indgreb der er det rette for dig vil altid blive afklaret mellem dig om den kirurg, som du møder på det privathospital, du har valgt til operationen. Det er formen på brysterne, som afgør, hvilket indgreb der vil være det rette for hver kvinde. Mens nogle har størst gavn af et stort løft, kan andre kvinder nøjes med et mindre.
Indenfor brystløftkirurgi sondres der mellem hhv. stort og lille brystløft.
- Stort løft af brystet
Døjer du med store bryster, der tynger og generer dig, vil der være behov for at lave et kirurgisk indgreb, hvor der fjernes ekstra hud, og hvor brystvorterne flyttes længere op.
Dette indgreb vil være mere komplekst og omfattende end et mindre løft.
- Lille løft af brystet
I de tilfælde hvor kvinden har mindre bryster fra naturens side, eller hvor brysterne ikke hænger i voldsom grad, vil der udføres et lille brystløft. Der er mindre behov at skulle operere fedt eller væv væk i forbindelse med dette indgreb.
Der skal som udgangspunkt kun fjernes hud omkring brystvorterne, og der lægges et lille, fint snit langs hver brystvorte, der knap kan ses efter operationen.
Der er større risiko for at få synlige ar i forbindelse med en operation med stort brystløft. For at kunne udføre disse indgreb med tilfredsstillende resultater, er det nødvendigt for kirurgen at lave et snit fra brystvorten og ned langs undersiderne af brysterne. Dette omtales som ”ankersnittet”.
Når du henvender dig til din privatklinik, vil du altid blive inviteret til en indledende samtale, hvor det klarlægges, hvilken type af indgreb der vil være det mest effektfulde og tilfredsstillende for dig.
Hvad er årsagerne til hængende eller slappe bryster?
Der kan være individuelle og forskellige årsager til, at en kvinde ønsker at få et løft af sine bryster. Det kan både dreje sig om hormonelle faktorer i forbindelse med vægttab eller graviditet, og det kan handle om livsstilsrelaterede årsager. I forhold til sidstnævnte er rygning i høj grad med til at svække og forringe hudens elasticitet, hvorfor der er større risiko for slappe bryster og løsere hud.
Kroppens aldringsproces kan være én af årsagerne til, at brystet ikke længere har den placering og fasthed, som det havde, da kvinden var yngre.
Derudover kan slappe bryster også forårsages af amning eller større vægttab.
Det er ikke kun på grund af kosmetiske gener, at kvinder kan ønske et løft af brystet. Slappe bryster kan genere hende på hverdagsbasis og kan blandt andet gøre det besværligt for hende at bære en helt almindelig BH. Det er en kombination af, at huden giver sig, og at der mangler volumen i brysterne, der skaber de fysiske og ubehagelige gener.
Hvem kan blive godkendt til en brystløft operation?
For at kunne få udført kirurgiske indgreb i Danmark, skal du være fyldt 18 år.
Du skal være sund og rask for at blive godkendt til en brystkirurgisk operation, og dit BMI skal som udgangspunkt være under 30. Grunden til dette er, at effekten af et brystløst hos en svært overvægtig kvinde vil være forbundet med større risiko for komplikationer, og at resultatet vil være mindre succesfuldt.
Både større og mindre bryster kan blive opereret og løftet, og derfor vil det ikke være størrelsen på brysterne, som spiller den afgørende rolle, når kirurgen på privathospitalet eller de specialuddannede sygeplejersker vurderer, om du er egnet til indgrebet.
På Sundhed.dk beskrives de nærmere krav til kvinder, som ønsker at blive godkendt til et kirurgisk indgreb med brystløft.
Din forudgående sygdomshistorik kan influere på kirurgens vurdering af dig. Har du tidligere haft komplikationer i forbindelse med narkose, eller lider du af epilepsi og har haft et epileptisk anfald indenfor de seneste2 år, vil du typisk ikke kunne indstilles til operation.
Du skal være opmærksom på, at resultatet ved et løft af store bryster generelt holder kortere tid sammenholdt med et løft af mindre bryster.
Der er større træk på brystvævet ved store bryster, og derfor vil der gå kortere tid, før brysterne kan begynde at miste styrke.
Det mest succesfulde og længstvarende resultater opnås hos kvinder med mindre, hængende bryster.
Sådan foregår et behandlings- og operationsforløb med brystløft
Som det beskrives i detaljer i patientvejledning til brystløft fra Sjællands Universitetshospital, er et behandlingsforløb omkring brystløft opdelt i flere trin.
Et operationsforløb med løft af bryster vil altid starte med den indledende og uforpligtende konsultation. Herefter følger en overvejelsesperiode, før du er klar til din operation. Forløbet afsluttes med opfølgning og kontrolundersøgelse.
Step 1: Forundersøgelse og indledende samtale med kirurg
Når du kontakter det privathospital, som du ønsker, der skal udføre din brystkirurgiske operation, vil du blive indkaldt til en kombineret forundersøgelse og konsultation. Her møder du kirurgen på stedet, som vil undersøge dig i forhold til at afdække, hvilket indgreb der vil være det rette for dig.
Du får anledning til at stille praktiske spørgsmål til behandlings- og operationsforløbet, og ønsker du at kombinere løft med brystforstørrelse, vil du blive vejledt i valg af de rette implantater.
Det kan være en god idé at tage en kæreste/ægtefælle eller god ven eller veninde med, da der vil være mange oplysninger at holde styr på.
Forundersøgelsen og samtalen har derudover til formål at sikre, at du er sund og rask til at kunne få udført operationen.
Step 2: Betænkningstid før operation
Ifølge Styrelsen For Patientsikkerhed skal der gå mindst 1 uge, fra du har været til samtale på dit privathospital til, at en operation kan blive fastlagt med tidspunkt og detaljer. Dette er for at sikre dine rettigheder som patient, så du har god tid til at overveje din beslutning om løst af brystet.
Før din operation iværksættes, vil du modtage en kontrakt med detaljerede oplysninger om dit behandlingsforløb. Her står der beskrevet, hvilket indgreb du vil få udført, og den samlede pris vil ligeledes stå anført.
Dette dokument skal underskrives, før operationen kan planlægges, og du kan få et tidspunkt for, hvornår dit brystløft kan finde sted.
Step 3: Klargøring og forberedelse til operation
Der vil være særlige forbehold, som du skal tage dig afhængig af, hvilket indgreb du skal igennem. Er det et stort løft, skal du i fuld narkose til operationen. I dette tilfælde vil det kræve, at du faster cirka 6 timer op til, at din operation finder sted.
Er det et lille løft af brystet, kan det både blive udført ved lokal bedøvelse eller i fuld narkose. I dine operationspapirer vil alle forberedelsesprocedurer stå oplyst.
Step 4: Operation
Der er forskel på, hvor lang tid et indgreb med brystløft varer. Kompleksiteten er med til at afgøre tiden. Skal løftet kombineres med brystforstørrelse, vil det tage længere tid, end hvis det drejer sig om et lille løft alene.
I gennemsnit varer en operation med løft af bryster 2-6 timer. Brystløft kategoriseres som dagskirurgi, hvilket betyder, at du kan tage hjem samme dag, som din operation er gennemført. Du skal typisk befinde dig på privathospitalet i cirka 2-4 timer efter, at du er vågnet op fra narkosen.
Det vil være naturligt, at du mærker smerter, når du vågner op. Du vil få udleveret smertestillende medicin af sygeplejerskerne på stedet, og de vil vejlede dig i, hvordan du skal forholde dig i de kommende dage, efter du er kommet hjem.
Da du ikke må køre bil efter din operation, anbefales det, at du på forhånd har aftalt transport hjem fra privathospitalet. Du må ikke være alene i det første døgn efter indgrebet.
Step 5: Første kontrolundersøgelse
Få dage efter din brystløftende operation vil du komme til kontrol på dit privathospital. Her undersøges operationssårene, og du får yderligere rådgivning i, hvilke forhåndsregler du skal tage dig i de kommende uger og måneder. Forbindingen skiftes, og du får undervisning i selv at lægge tape.
Efter cirka 2 uger vil du komme til kontrol igen. Her fjernes trådene, og den fremtidige plan fastlægges. Er der brug for yderligere opfølgning, vil der aftales tid om dette.
Hvis du oplever forandringer i brystet, skal du kontakte dit privathospital, så der kan blive foretaget en klinisk mammografi.
Værd at vide om heling efter brystløft
Alle kvinder vil være påvirket fysisk i de første uger og måneder efter et indgreb med løft af bryst. Har du været igennem en større operation med ankersnit, vil der være flere regler og forhåndsregler du skal tage dig, da operationen har været mere omfattende, og dine operationssår er større.
Dit bryst vil være hårdt og ømt i den første tid. Du kan forvente, at brystet igen vil være blødt og få sin naturlige følsomhed tilbage efter 6-8 uger.
Der kan komme let blødning i de første dage efter indgrebet, og har du været igennem en større operation med ankersnit, kan der opstå blå mærker. Disse forsvinder af sig selv efter cirka 4 uger.
Afhængig af hvor fysisk krævende et arbejde du har, kan du vende tilbage til det efter 1-2 uger.
Du skal bruge en støttende sports-bh i de første 3 måneder.
I de første 2 uger efter din operation med brystløft må du ikke sove på maven, og du skal undgå sport og fysisk, hård træning i de første 3-4 uger.
Det er vigtigt, at du i din dagligdag tænker over at skåne dit bryst mest muligt. Du skal så vidt muligt undgå stræk i huden omkring brystpartiet, så risikoen for efterblødning mindskes.
Sauna, dampbad og svømning skal undgås i de første 4-6 uger.
Det anbefales, at du er realistisk i din forventning om resultatet af brystløft på både kort og længere sigt. Et løft af brystet kan ikke stoppe kroppens aldring og forhindre, at du ikke kan få hængende bryster igen i fremtiden. Arv og miljø er begge faktorer, som påvirker resultatet både af helingsprocessen og af brysternes udseende på længere sigt.
Iblandt de faktorer som har størst indflydelse på brysternes udseende er:
- Amning
- Graviditet
- Rygning
- Overvægt
Ændrer dine bryster form eller mister styrke som følge af aldring eller én af de ovenfornævnte faktorer, kan et nyt løft af brystet komme på tale igen. Det er op til dig og dine kosmetiske ønsker og behov.
Vigtig information til dig der overvejer løft af brystet
Der er en række vigtige punkter, du skal være bekendt med, før du planlægger en operation med løft af brystet. Det er punkter, som har betydning for, at du i sidste ende får det mest tilfredsstillende resultat, og at du får et så smidigt og komplikationsfrit operationsforløb som muligt.
Informationspjecen om brystkirurgi fra Region Sjælland giver en række anbefalinger, som du med fordel kan følge, når du vil have størst glæde af din operation og samtidig opnå det mest holdbare resultat.
Rygning
Rygning forhøjer dine risici i forbindelse med operationen, og det er samtidig årsag til, at resultatet af brystløftet holder kortere tid.
Det er ikke kun din sundhedstilstand, som påvirkes negativt ved rygning. Du vil have sværere ved at danne pæne ar, når du ryger. Tobak er medvirkende til, at dine ar vil blive mere brede og røde, så de er nemmere at se.
Hos visse privatklinikker er det et krav, at du ikke ryger i op til 2 måneder før en brystkirurgisk operation. Tobaksrygning forhøjer komplikationsrisikoen i forbindelse med indgrebet, da rygningen får de små blodkar til at trække sig sammen. Det er disse blodkar, som skal forsyne vævet og brystvorterne med blod i fremtiden.
Overvægt
De bedste resultater og de mest holdbare effekter af indgrebet opnås, når du er normalvægtig. Det er en god idé at måle dit BMI forud for en operation for at blive bekendt med, hvilken vægt du ideelt skal have i forhold til din højde. Du kan selv være med til at opnå det mest tilfredsstillende og holdbare resultatet af operationen, når du befinder dig indenfor normalområdet i forhold vægt og højde.
Overvægt skaber øget risiko for infektioner både i forbindelse med operation og efter. Derudover er overvægt forbundet med risiko for lav grad af blodforsyning til brystvorten, som i værste fald kan føre til, at den kan gå tabt under indgrebet.
Vægt efter operation
Ligesom du opnår det bedste resultat med dit brystløft, når du er normalvægtig på operationstidspunktet, vil resultatet på længere sigt være afhængig af, at du opretholder en normal vægt i forhold til din højde på lagt sigt.
Overvægt er med til at ændre formerne på brysterne, ligesom den ekstra tyngde fra øget fedtvæv vil få brysterne til at hænge hurtigere end hos en normalvægtig kvinde.
Amning
Som udgangspunkt vil du ikke få problemer med at amme, efter du har fået lavet et indgreb med løft af brystet.
I meget få tilfælde kan kvinden få problemer med at amme, efter hun har fået udført brystkirurgi. Teknikken omkring løft af bryster er i dag så veludviklet, at kirurgerne er i stand til at føre alle blodkar og alt væv fra brystvorter med til deres nye placering.
Book en gratis tid til forundersøgelse, og bliv ringet op inden for 2 hverdage.
Hvordan skal jeg forholde mig til brystløft i forbindelse med graviditet?
Overvejer du at få løftet brystet, og har du planer om at blive gravid indenfor 1-2 år, skal du sørge for at snakke med kirurgen om dette i forbindelse med den indledende samtale. Selvom der kun er lille risiko for, at indgrebet kan påvirke din evne til at amme, kan der være andre forbehold omkring effekter og resultat af operation, som gør, at kirurgen kan anbefales dig at vente med at få udført operationen.
Det er vigtigt, at du er åben omkring planlagt graviditet, så du kan få det bedste behandlingsforløb. Som udgangspunkt vil du blive rådet til at vente med et brystløft, til efter du har ammet. Det vil sige, at overvejer du at få barn indenfor kort tid, kan du på lang sigt opnå et mere tilfredsstillende resultat, hvis du udskyder din operation.
Du skal være færdig med at amme, før indgrebet kan udføres. En graviditet vil påvirke resultatet af brystkirurgisk indgreb, og derfor vil du opnå et mere tilfredsstillende resultat, hvis du venter med indgrebet, efter du har født og ammet dit barn.
Har du fået lavet løft af brystet før, er det muligt at få et nyt indgreb senere i livet. Er du over 35-40 år, eller har der været tilfælde med brystkræft i familien, skal du igennem en mammografi, før du kan blive opereret.
Hvorfor skal jeg igennem en mammografi før operationen?
Er du over 40 år, eller er der forhøjet risiko for brystkræft i din familie, skal du typisk igennem en mammografi scanning, før der kan blive sat en dato for din operation med brystløft. Mammografien har til formål at sikre, at der ikke er kræftknuder i eller ved dine bryster.
Risikoen for udvikling af brystkræft stiger med alderen, og i dag bliver alle kvinder over 50 år tilbudt mammografi som et forebyggende tiltag i det offentlige sundhedssystem. Er du over 50 år, og går du til almindelig, forebyggende kontrolundersøgelse, skal du som udgangspunkt også til mammografi, når du ønsker et løft af dine bryster.
Scanningen er en smertefri undersøgelse, der foregår ved hjælp af et særligt røntgenapparat, hvori hvert bryst placeres ét á gangen.
Den store fordel ved mammografi er, at den er i stand til at afsløre brystkræft og kræftknuder allerede på tidlige stadier.
Mammografien er din sikkerhed som patient for, at der ikke opstår komplikationer i forbindelse med operationen, eller at operationen må afbrydes, fordi der er fundet kræftknude.
Når røntgenbillederne er taget, går der kort tid, før det professionelle personale på dit privathospital har vurderet dem, og du kan blive indstillet til operation.
Hvor tidligt kan jeg se resultatet efter brystløft?
Umiddelbart efter du er vågnet op, vil resultatet af operationen kunne vurderes. Indgrebet efterlader et synligt resultat. I den første tid vil du bære forbinding og tape på brystområdet, som sikrer, at der ikke går betændelse i sårene, og at operationssårene får lov til at hele optimalt.
I de første uger vil brysterne være påvirket af operationen, og der kan opstå hævelse omkring brystområdet, som gør brysterne ekstra hårde.
Cirka 4 uger efter indgrebet kan du se effekten af brystløftet. Der skal gå cirka 1 år, før du opnår resultatet efter operationen, da arrene på dette tidspunkt har haft tid til at hele og er ’faldet til ro’.
Har du fået udført et lille brystløft, skal du være opmærksom på, at huden omkring brystvorterne vil være ekstra rynket i tiden lige efter indgrebet. I forbindelse med operationen er brystvorterne blevet syet ind til at være mindre i diameter. Huden skal have tid til at forme sig på ny og glatte sig ud.
Som det fremgår af Sundhed.dk, vil din fysiske tilstand være tilbage ved sit normale funktionsniveau efter 6-8 uger.
Brystløft og silikoneimplantater – kombineret indgreb
I dag findes der mange forskellige former for brystkirurgiske indgreb, og teknikkerne udvikles og forfines konstant. Når du skal have foretaget løft af brystet, kan du vælge at kombinere det med brystforstørrelse ved brug af silikoneimplantater.
Er du i forvejen træt af enten formerne eller størrelsen på dine bryster, kan du vælge implantater, der matcher dine ønsker og din krop. Der findes et stort udvalg af forskellige silikoneimplantater, som varierer i former og volumen. Du vil blive vejledt og guidet af din kirurg forinden din operation i forhold til at vælge de implantater, som matcher din kropsfigur og dine ønsker i forhold til udseende.
En kombineret operation med brystløft og implantater kan være for dig, som:
- Er ked af faconerne på dine naturlige bryster
- Er ked af størrelsen på dine naturlige bryster
- Ønsker anden volumen
- Ønsker mere frihed og større tilfredshed med udseendet af dit bryst
Mens et løft af bryst som udgangspunkt er et engangsindgreb, er der ofte brug for efterfølgende operationer, når du vælger at få implantater. De implantater som tilbydes i dag, er af god og holdbar kvalitet, der er forventet at holde i mindst 10 år. Afhængig af hvor tidlig en alder du har valgt at få implantater, skal de udskiftes på et senere tidspunkt i livet.
Når du skal vælge de rette implantater, er det en hjælp for dig både at kende til de forskellige faconer, typer og størrelser.
Dette skal du vide om valg af brystimplantater
Der kan være forskellige årsager til, at en kvinde ønsker at kombinere et brystløft med brystforstørrelse. Er du ked af formerne eller størrelsen, kan det være den rette løsning for dig at få en brystforstørrelse, samtidig med at huden omkring brysterne strammes op.
Der findes et stort udvalg af implantater, der varierer i materiale, volumen og faconer.
Du kan vælge mellem disse typer:
- Implantater med silikone gel
- Implantater af fast gel og saltvand
- Saltvandsfyldte implantater
Hvilke en udgave der er den rette for dig, afhænger af dine ønsker. Implantater bliver ofte delt op i 2 kategorier – hhv. runde og dråbeformede implantater.
De dråbeformede er kendt for at være dem, der er mest anatomiske, da de giver mere fylde nedadtil, hvorimod de runde har ekstra fylde opadtil.
Der kan være en mindre risiko for, at de dråbeformede implantater vender sig rundt, så brystet får en unaturlig facon.
Du vil vælge type og volumen af implantat sammen med personalet på den privatklinik, du har valgt, der skal udføre det brystløftende- og forstørrende indgreb på dig. Der vil altid blive sigtet mod at finde den størrelse på implantatet, som matcher din kropsform- og figur.
Det er en individuel sag at vælge type af implantat, der skal bruges til den brystforstørrende operation i forbindelse med løft.
Hovedparten af alle kvinder i dag vælger implantater af silikone.
Gode råd til dig i tiden op til din operation med brystløft
Der gælder nogle faste regler for, hvad du må, og hvad du ikke må i dagene op til din operation. Derudover er der gode, praktiske forbehold, du kan gøre dig, så du får det mest behagelige operationsforløb.
For at undgå blødningsforstyrrelser, skal du følge disse råd:
- Undgå indtag af medicin som indeholder acetylsalicylsyre i 2 uger op til operationen
- Undgå indtag af E-vitamin, Q10, fiskeolie og levertran i 2 uger før indgrebet
- Undgå tobaksrygning i 2 måneder forud for dit indgreb
- Undgå indtag af alkohol i døgnet op til din operation
Det er ikke kun smertestillende præparater, der indeholder acetylsalicylsyre, som du skal undgå indtag af i tiden op til dit indgreb med brystløft. Der er også naturmedicin og kosttilskud, som du skal være særlig opmærksom på. Fiskeolier samt Q10 og E-vitamin kan være årsag til blødningsforstyrrelser, hvorfor de skal undgås både 2 uger før indgrebet samt i den første uge efter din operation.
Skulle du blive fysisk utilpas forud for din operation eller blive ramt af influenza, skal du kontakte dit privathospital. Et svækket immunforsvar er med til at øge risikoen for, at der kan opstå komplikationer efter indgrebet.
Som det pointeres fra Sundhed.dk, er det bedre, at du kontakter din privatklinik for at få en afklaring på din tilstand, hvis den har ændret sig siden sidste undersøgelse end at risikere, at din operation må aflyses, når du møder op til den planlagte tid for indgrebet.
Hvad koster et brystløft?
Brystløft priser afhænger af, hvor omfattende, indgribende og komplekst et indgreb, du skal igennem. Der vil således være forskel på, om du skal have foretaget et lille løft, eller om operationen samtidig kombineres med en brystforstørrelse.
Dit privathospital vil have en prisliste med de forskellige elementer, som er indeholdt i dit operations- og kontrolforløb.
Herunder ses et overblik over de forskellige behandlingsmuligheder omkring brystløft:
- Forundersøgelse
- Løft af bryst (lille indgreb) med lokalbedøvelse
- Løft af bryst (stort indgreb med fuld narkose
- Indlæggelse
- Ekstra opfølgning og kontrol
- Ønske om fuld narkose for operation beregnet til lokalbedøvelse
Der kan være særlige behov såsom ønske om ekstra kontrol eller fuld narkose, der influerer på den endelige pris.
Det er de færreste kvinder, som er i stand til at betale det fulde beløb for et brystløft på én gang. Hovedparten af landets privathospitaler tilbyder mulighed for en afbetalingsordning. Hospitalet samarbejder i disse tilfælde med banker, som du kan indgå en finansieringsaftale med, og få den fulde operationspris delt op i mindre, månedlige rater.
Mens et lille løft af bryster koster omkring 22.000-25.000 DKK., vil et forløb med løft af større bryster ligge på cirka 40.000-48.000 DKK.
Ønsker du at få kombineret et løft med brystforstørrelse, skal der forventes ekstra udgifter til betaling for hvert implantat.
- Førende inden for brystforstørrelse
- Anvender de nyeste metoder
- Mere end 25 års erfaring
CeriX
- Anmelderrost specialklinik
- Landsdækkende konsultationer
- Certificeret restylane klinik
Hvilke komplikationer kan være forbundet med et løft af bryster?
Som det gælder for et hvilket som helst kirurgisk indgreb, vil der være risiko for komplikationer, når du får en brystløftende operation.
Disse risici skal du være bekendt med på forhånd, så du er i stand til at tage dig de rette forhåndsregler for at undgå komplikationerne i at opnå.
Ifølge Netdoktor.dk skal du være bekendt med følgende risici og komplikationer:
Efterblødning (forekommer hos mellem 1-2% af patienterne)
I tiden lige efter dit brystløft vil der være en lille risiko for efterblødning fra sårene. Blødningen kan opnå i området omkring brystvorten, hvor indgrebet er blevet foretaget.
Skulle der opstå efterblødning, er det nødvendigt, at du opereres igen, da årsagen til blødning skal stoppes. Efterblødning påvirker ikke det endelige resultat af din operation.
Du skal kontakte dit privathospital, hvis du opdager, at området omkring brystvorten hæver op, bliver rød og begynder at bløde.
Infektion (forekommer hos cirka 0,5% af patienterne)
Der vil altid være risiko for, at der opstår infektion eller betændelse i operationssår. Den største risiko for dette er hos patienter, som tidligere har røget eller patienter, som ikke har fulgt kirurgens eller sygeplejerskernes anvisning på korrekt udskiftet af forbinding på og pleje af sår.
De første symptomer på infektion er hævelse, rødmen og kløe i området omkring brysterne.
Føleforstyrrelser
Det vil være helt naturligt at opleve føleforstyrrelser eller delvis tab af følesans i brystområdet i de første mange uger efter det kirurgiske indgreb med brystløft. Har du været igennem en større operation med ankersnit, vil risikoen for disse forstyrrelser være størst.
Forstyrrelserne opstår som et tegn på, at væv og blodkar er blevet påvirket fra indgrebet, og at de nu skal i gang med at genetablere sig.
Nogle kvinder oplever en prikkende eller stikkende fornemmelse, som vil forsvinde af sig selv igen. Hos meget få patienter er føleforstyrrelserne permanente.
Amning
Din evne til at kunne amme afhænger af, hvilken teknik og metode der er anvendt til din operation. Den største risiko for komplikationer er i de tilfælde, om der er udført et stort løft, og hvor der er fjernet meget væv.
Overvejer du at få foretaget et brystløft, og ønsker du samtidig at blive gravid, anbefales det, at du gør dig særlige overvejelser om risikoen for ammekomplikationer.
Brystløft før og efter – værd at vide om forventninger
Dine forventninger er med til at påvirke din tilfredshed med resultatet af dit brystkirurgiske indgreb. Et løft af brysterne er ikke en garanti mod, at du ikke kan udvikle hængende eller slappe bryster i fremtiden.
Der vil altid være mere eller mindre synlige ar, som kan være med til at påvirke din opfattelse af det endelige resultat. Des mere varsom du er med at skåne dine operationssår i det første år efter indgrebet, des større er sandsynligheden for, at du danner pæne og lyse ar.
Følge Netdoktor.dk er der tendens til, at der er størst risiko for at danne grimme ar hos mørke hudtyper. Det forventes, at cirka 5% af brystopererede patienter udvikler rødlige og mørke ar.
Det bedste du kan gøre for at undgå mørke ar er, at dække sårene til med tape i de første 12 måneder efter din operation.
I forbindelse med din første, indledende konsultation med privatklinikken vil der blive taget billeder af dine bryster. Når du møder op til din første kontrolundersøgelse efter den brystløftende operation, vil der blive taget billeder igen, så det er muligt at sammenligne brysternes udseende før og efter indgrebet.
Disse billeder vil blive lagt ind i din journal hos klinikken.
Har du ønske om på et senere tidspunkt i livet at få udført et løft, eller har du fået gennemført en operation med brystforstørrelse, vil billederne blive brugt af kirurgen i fremtiden. Han eller hun foretager en vurdering af størrelsen på bryster samt snittene, når implantaterne på et seneres tidspunkt skal udskiftes.
Til dig der overvejer brystløft efter vægttab
Har du gennemgået et større vægttab, vil det være helt naturligt, at dine bryster er kommet til at føles og se mere slappe ud. Fedtvævet er blevet reduceret, og derfor vil der være ekstra hud, som nu ikke fyldes ud. Det kan forårsage fysiske gener, når der er ekstra hud, som tynger og generer. Du kan have svært ved at bruge almindelige bh, og du kan være ked af, hvordan dine bryster ser ud, nu hvor du har fået en ny og slankere kropsfigur.
Vægttab er én af de mest almindelige årsager til, at kvinder i forskellige aldersgrupper overvejer et løft af brysterne.
Har du været igennem en slankekur, hvor du har tabt stor fedtmasse, er det vigtigt, at du gør dig tanker om fremtiden efter et brystløft. For at opnå det mest tilfredsstillende resultat, skal du opretholde en normalvægt efter operationen.
Vægtøgning er med til at forkortet holdbarheden på løftet, da øget fedtmasse vil tynge brysterne og få dem til at hænge.
En operation der giver dig et nyt udseende omkring brysterne kan være din anledning til at holde fast i den nye og sunde livsstil.
Du skal være normalvægtig for at kunne blive indstillet til et brystløft i første omgang.
Har jeg brug for efteroperation, når jeg har fået udført et brystløft?
Når du får lavet et løft af dine bryster, er der ikke brug for operationer senere i livet. Dette kan være en engangsoperation. Dog skal du være opmærksom på, at dine bryster af naturlige og aldersbetingede årsager vil komme til at miste sit ungdommelige udseende med tiden.
Det er op til dig og dine kosmetiske behov, om du ønsker at gennemgå en ny operation med løft af brystet igen senere i livet.
Har du derimod været igennem en operation med kombination af brystløft og brystforstørrelse, skal du igennem en operation senere i livet for at få udskiftet implantaterne.
Implantater har forskellige holdbarhedstider. I dag anvendes der implantater af bedste kvalitet og med lang levetid, hvorfor du kan gå minimum 10 med det par, du fik sat ind i din operation.
Du vil i samarbejde med din kirurg på privathospitalet lave en plan for kontrol af dine implantater med års mellemrum, så kirurgen løbende kan tjekke implantaterne, og der på sigt kan laves ny tid for en udskiftning.
Hvad er fremtiden for kvinden, der har fået lavet brystløft?
Tendensen til at flere og flere kvinder i forskellige aldersgrupper vælger at få udført et brystløft forventes at være stabil i de kommende år. indenfor den plastkirurgiske verden arbejdes der konstant på at udvikle nye teknikker, der efterlader mindre og færre ar.
Når en kvinde har været igennem sin operation med brystløft, kan hun vende tilbage til sit arbejde efter 1-2 uger (så længe det ikke er fysisk krævende).
Et løft af brystet skaber et mere ungdommeligt udseende, hvor huden omkring brysterne strammes op, og brystvorterne placeres højere på hvert bryst.
Med årene vil brysterne miste sin fasthed, og de vil komme til at hænge mere. Med opretholdelse af sund og normal vægt kan et brystløft give selvtilliden tilbage hos kvinden, som nu ikke skal døje med meget, løs hud omkring brysterne eller være ked af sit spejlbillede.
Det tilfredsstillende og optimale resultat af operationen afhænger af, at kvinden ikke tager voldsomt på i vægt, og at hun skåner sine ar i det første år efter det kirurgiske indgreb.
Book en gratis tid til forundersøgelse, og bliv ringet op inden for 2 hverdage.
Værdien af at have en god bisidder med i operationsforløbet
Det er ikke kun for den praktiske hjælp, at det anbefales at have en god veninde, kæreste eller mor med i operations- og behandlingsforløbet. Ønsket om brystløft kan bunde i utilfredshed med ens krop, og derfor kan samtalerne i de indledende faser af dit behandlingsforløb være sårbare for dig. I denne forbindelse kan støtten fra en god kollega, nær ven eller ægtefælle være særlig værdifuld.
En god bisidder er én, som har forståelse for din situation, og som bakker dig op i dit ønske om at få foretaget det brystkirurgiske indgreb. Det skal være en person, som du nærer tillid og tiltro til, da samtalerne med kirurgen kan være sårbare.
Der vil blive taget før- og efterbilleder i forbindelse med dit behandlingsforløb. Din bisidder skal være én, som kender dig godt, og som har kendskab til, at du ønsker at gennemgå den brystløftende operation.
En god ven/veninde/kæreste eller ægtefælle kan være med til at stille uddybende spørgsmål, som du ikke selv havde overvejet, men kan være betydningsfulde for dig at få svar på.
Lige efter operationen kan en bisidder sørge for at tage imod de vigtigste oplysninger, så du kan koncentrere dig om at slappe af. Det kan være en stor hjælp hele vejen igennem forløbet, at I er to personer om at holde styr på forberedelsesprocedurerne inden operationen, og at du er sikker på at få den praktiske hjælp i det første døgn efter indgrebet, som du har brug for.
Om brystløft i nationalt perspektiv
Går du med overvejelser om at få lavet en brystoperation, er du langt fra alene. Ifølge Ritzau overvejer cirka 220.000 danske kvinder fra 18-69 år hvert år en operation af brystet. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at alene fra 2017 til år 2018 steg antallet af brystoperationer med 10%.
Én af årsager til, at flere og flere kvinder får gennemført en brystkirurgisk operation er, at samfundet i dag har en anden opfattelse af plastkirurgi og skønhedsbehandlinger, end tilfældet var for 10-20 år siden. Engang var skønhedsoperationer forbeholdt de få og de kendte. I dag er det kvinder i alle aldre og fra forskellige samfundsgrupper, som vælger at få gennemført en operation, som skaber større tilfredshed og øger selvværdet.
Vores opfattelse af alder er i dag meget mere nuanceret, end det var engang.
Foruden samfundsopfattelsen har teknikkerne omkring brystkirurgiske indgreb gennemgået store forbedringer, så risiciene for komplikationer i forbindelse med operationer i dag er lave.
Det er muligt at lave brystoperationer, der tilpasses hver patient og kvinde, så hun får et resultatet, der stemmer overens med hendes ønsker.
Konklusion
Denne informationsartikel om brystløft er udarbejdet ved brug af følgende kilder:
- Roskildeprivathospital.dk (tilbyder kosmetiske operationer og behandlinger)
- Styrelsen For Patientsikkerhed (tilsyn med kosmetisk behandling)
- Cerix.dk (tilbyder kosmetiske operationer og behandlinger)
- Sundhed.dk
- Netdoktor.dk
- Sjællands Universitetshospital
- Ritzau.dk
Flere og flere kvinder overvejer at få gennemført en brystoperation. Et brystløft er et indgreb, der kan udføres med forskellige teknikker, så du får den behandlingsløsning, som matcher din situation. Der er forskel på, hvor omfattende en operation du skal igennem afhængig af, om du har enten små eller store bryster. De nærmere detaljer for din operation og behandlingsforløbet omkring det vil blive klarlagt sammen med den kirurg, som du møder på privathospitalet.
Ønsker du ændring af dine brysters størrelser eller deres former, kan du få udført et kombineret indgreb med løft og implantater i samme operation.
Prisen for et løft af brystet er individuel, og den afhænger af kompleksiteten samt omfanget af din operation.
I hovedparten af tilfældene lægges du i fuld narkose under indgrebet.
Der er forskellige faktorer, som kan være årsag til, at dine bryster hænger eller bliver slappe. Rygning, overvægt, aldersbetingede vilkår og amning er de primære årsager til, at kvinder i alle aldre fra 18-69 år ønsker at få gennemført et indgreb med brystløft. Er du over 40 år, skal du som udgangspunkt have lavet en mammografi, før du kan blive indstillet til operation.
Et brystløft er egnet for dig, som er normalvægtig, og som er ked af formerne eller udseendet på dine nuværende bryster.